Professor: To lærere er ikke så godt som lange skoledage
Det ærgrer professor Niels Egelund, at flere skoler giver op på de lange skoledage og lektiecaféer.
"Det er virkelig ærgerligt", at flere skoler dropper de lange skoledage til fordel for to lærere i undervisningstiden, mener professor Niels Egelund fra DPU ved Aarhus Universitet.
"Det er virkelig ærgerligt", at flere skoler dropper de lange skoledage til fordel for to lærere i undervisningstiden, mener professor Niels Egelund fra DPU ved Aarhus Universitet. Foto: Jens Dresling/Polfoto


"Det er virkelig ærgerligt", at flere kommuner giver mulighed for, at man dropper de lange skoledage til fordel for to lærere i undervisningstiden, mener professor Niels Egelund fra DPU ved Aarhus Universitet.

Han har været stor fortaler for skolereformen og mener netop, at de længere skoledage, "var det allermest spændende" ved den nye folkeskole.

Derfor mener han også, at skoler i eksempelvis Hvidovre Kommune giver op for let, når de nu bruger en smutvej i lovgivningen, som giver mulighed for at erstatte den understøttende undervisning med en toundervisningsordning.

- Det er et udtryk for, at man ikke prøver seriøst at skabe den her varierede skoledag, hvor man kombinerer teori og praksis.

Ifølge Berlingske har ni kommuner i landet allerede givet skolelederne mulighed for at konvertere hovedparten af den understøttende undervisning til to lærer.

Det samtidig med, at undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) i januar understregede muligheden over for landets kommunalbestyrelser i et notat.

Ifølge Niels Egelund får eleverne dog langt fra lige så meget ud af deres undervisning, når de har to lærere, som når skoledagene er lange.

- Det lyder intuitivt godt med to lærere, men det er svært at benytte den her dobbelthed med to lærere optimalt. Det bliver let sådan, at den ene underviser og den anden kigger på og hjælper lidt her og der, siger han.

For at undervisningen med to lærere skal virke, kræver det omhyggelig planlægning.

Og spørger man Niels Egelund, skulle man hellere bruge den tid på at prøve, at få den understøttende undervisning til at fungere.

- Jeg ville mene, at man skulle give det her (skolereformen red.) tre år og se, hvordan det virker, for at få noget mere systematisk viden frem om det, siger han.

Folkeskolereformen trådte i kraft fra august 2014, hvor elevernes skoledage blev forlænget.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.