Professor: Penge løser ikke supersygehusenes problemer
Supersygehuse overholder ikke budgetterne og tidsplanen. Det kan gå ud over kernedriften, mener professor.
I fremtiden skal danskerne opereres på supersygehuse som dette i Region Midtjylland. Men byggerierne er forsinkede.
I fremtiden skal danskerne opereres på supersygehuse som dette i Region Midtjylland. Men byggerierne er forsinkede. Foto: Region Midtjylland/CuraVita(screendump)/free


Supersygehusene er meget udfordret. Både på tidsplanen og på deres økonomi. Der er en klar risiko for, at der kan komme forøget forsinkelser i både ibrugtagen og budgetoverskridelser.

Sådan lyder det fra Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, til udsigten om forsinkede jyske supersygehuse, som Jyllands-Posten tirsdag skriver om.

Nye statusrapporter fra regionerne for byggeriet i Skejby ved Aarhus og i Gødstrup ved Herning viser, at der er rod i økonomien og markante forsinkelser.

Det nye akutcenter i Skejby er for eksempel blevet udskudt til oktober 2017, selv om det skulle stå klar i 2016.

Men det er ifølge Per Nikolaj Bukh vigtigt at pointere, at det ikke er sket endnu.

For efter Rigsrevisionens kritiske rapport for nogle år siden, blev der er i 2013 indført et meget avanceret risikostyringssystem i projekterne - det tredje øje princippet - hvor man har nogle uvildige byggefaglige rådgivere til at risikovurdere projekterne.

Det betyder, at man arbejder med nogle risikopuljer til risici for overskridelser og til uforudsete ting.

- Men de nye faresignaler er, at man begynder at tage flere af de her risikopuljer i brug, og når man gør det, og der ikke er flere penge, så er man nødt til at skære ned på nogle af de ting, man havde planlagt. For eksempel halve administrationsbygninger.

- Det kan man ikke blive ved med, og på et eller andet tidspunkt kommer man ind til kernedriften, siger han til Ritzau

Men løsningen er bestemt ikke flere penge til projekterne, siger økonomiprofessoren.

- Hvis man siger, at der er brug for flere penge, så vil der blive brug for flere penge, og man skal tænke på, at vi står over for en række sygehusbyggerier og renoveringer, som er blevet tildelt midler fra staten.

- Så hvis man starter med at give de første penge, så vil de efterfølgende sygehuse heller ikke behøve at barbere deres projekter til.

- Så snart man bevilger 100 millioner kroner til et sygehusprojekter, så skal man gange det med 10, for så har en masse andre sygehuse også behov for at have tilført midler. Så det er udfordringen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.