Professor: Kupforsøg i Tyrkiet var amatøragtigt
Flere gange tidligere har militæret forsøgt at tage magten i Tyrkiet. Natten til lørdag fejlede forsøget dog.
Demonstranter uden for fængslet i Silivri, hvor militærfolk, journalister, advokater, politikere og akademikere i 2013 ventede på retsmøder i den såkaldte Ergenekon-sag. (Arkivfoto)
Demonstranter uden for fængslet i Silivri, hvor militærfolk, journalister, advokater, politikere og akademikere i 2013 ventede på retsmøder i den såkaldte Ergenekon-sag. (Arkivfoto) Foto: Ibrahim Usta/AP


Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, kunne natten til lørdag frit lande i Istanbul og erklære hævn over "forræderne" for rullende kameraer.

Der er flere tegn på, at nattens militære kupforsøg var mindre professionelt end tidligere kup i landet, siger Dietrich Jung, der er professor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

- I sammenligning med tidligere kup var det amatøragtigt. Det tyder på, at en forholdsvis lille gruppe stod bag, og at de ikke var godt forberedt, siger han og påpeger, at der er Nato-soldater i landet.

- Det var ikke et velvalgt tidspunkt. De fleste kup finder sted, når regeringen er ude af landet, eller man har en fornemmelse af, at staten er svag. Det kan man heller ikke sige er tilfældet. Det er desuden vigtigt, at man kontrollerer medierne. Det kan man ikke længere.

Militæret har flere gange tidligere overtaget magten i landet. Det er sket i 1960, 1971 og 1980, og i 1997 blev en regering med islamiske rødder tvunget til at gå af. Natten til lørdag mislykkedes forsøget dog.

Ifølge Dietrich Jung har Erdogan skridt for skridt svækket militærets magt.

- Han har fået loyale folk placeret i militæret, og man har kørt en retssag, som er blevet brugt til at stække militærets ry i offentligheden, siger han.

I 2013 blev 275 dømt for at være en del af Ergenekon-sammensværgelsen, der skulle have haft til formål med attentater og bombeangreb at fremprovokere et militærkup.

Blandt de dømte var højtstående officerer, politikere, akademikere og journalister. Den fem år lange retssag har blotlagt dybe splittelser i det tyrkiske samfund mellem på den ene side sekulære kræfter, støttet af militæret, og på den anden side regeringspartiet AKP.

Sagen har ændret den tyrkiske befolknings syn på militæret, vurderer Duygu Cakir, der er uddannet på Center for Mellemøststudier. Hun stammer selv fra Tyrkiet og er ofte i landet. Når hun taler med familie og venner, kan hun mærke, at der er sket et skred.

- Erdogan kom til at fremstå som en helt, der afslørede, hvad generalerne lavede. Han appellerer meget til den almindelige tyrker. Militæret fremstår som elitært, han fremstår som folkets mand, siger Duygu Cakir.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.