Professor: Før i tiden havde vi hjulpet Dovne Robert
Engang havde vi sympati med de arbejdsløse. Men den politiske udvikling har ændret debatten. Og nu er de ledige syndebukke.
Af Jonathan Tybjerg
MERE
Robert Hansen aka Dovne Robert blev for mange symbolet på den dovne arbejdsløse. Før i tiden behandlede vi folk som ham helt anderledes.
Robert Hansen aka Dovne Robert blev for mange symbolet på den dovne arbejdsløse. Før i tiden behandlede vi folk som ham helt anderledes. Foto: SCANPIX arkiv


Dovne Robert. Fattig Carina.

Vi kender alle navnene. Vi kender også den historie, de er blevet hovedpersoner i. Fortællingen om de dovne ledige. Levende eksempler på, at det ikke kan betale sig at arbejde. 

Men sådan har man ikke altid tænkt om de ledige, forklarer lektor Søren Juul fra Aalborg Universitet:

- Det er resultatet af en lang neoliberalistisk udvikling, der har givet et nyt syn på mennesker og sociale problemer. Hvor sociale problemer før blev opfattet som noget uforskyldt, man blev ramt af, bliver det med neoliberalismens udvikling opfattet som individets eget ansvar og et resultat af manglende vilje og manglende motivation, forklarer Søren Juul.

Med andre ord har konkurrencestatens indtog resulteret i en retorik om "noget for noget" og "ret og pligt" samt en opfattelse af ledige, som en stor bunke danskere, der ikke gider arbejde.

Retorikken står i stærk kontrast til nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at danskerne har den 4. højeste beskæftigelsesfrekvens i EU og den næsthøjeste jobtilfredshed. 

Anders Foghs sejr

Myten om de dovne ledige har særlig vundet indtog efter den værdikamp, som Anders Fogh Rasmussen (V) satte i gang og vandt i 00'erne, forklarer Søren Juul.

Det gav en konkurrencestat og en neoliberal ideologi, der har bredt sig langt ind venstrefløjen.

- Det er trængt langt ind i Socialdemokraterne og SF. Alle toneangivende danske politikere er næsten klar til at skrive under på det, og det har forandret synet på ledighedens årsager.

I Socialdemokraterne henviser man ofte til, at 'ret og pligt' er en del af den oprindelige socialdemokratiske tanke.

Søren Juul påpeger dog, at det har haft en anden form tidligere, hvor retten gik forud for pligten, mens folk der kom ud for sociale problemer skulle have hjælp.

Dovne Robert og Fattig Carina

I den politiske debat bliver 'Dovne Robert' og 'Fattig Carina' eksempler, der kan understøtte fortællingen og bruges som skræmme-eksempler.

Resultatet er, at solidariteten i det danske samfund har ændret karakter. Tidligere skulle samfundet vise solidaritet med de svageste.

I dag handler solidaritet om, at alle skal bidrage. Problemet er, at det ikke er alle ledige, der i en situation, hvor de kan bidrage på arbejdsmarkedet, mener Søren Juul:

- Det bliver en klapjagt på det svage liv, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.