Professor: Etiske problemer i ny teknik med tre forældre
En dreng, der kom til verden for fem måneder siden, har ud over dna fra sin mor og far også dna fra en donor.
En dreng er blevet født med dna fra tre forældre. Men den teknik er der flere etiske problemer i, mener professor i medicinsk genetik ved Aarhus Universitet Thomas G. Jensen.
En dreng er blevet født med dna fra tre forældre. Men den teknik er der flere etiske problemer i, mener professor i medicinsk genetik ved Aarhus Universitet Thomas G. Jensen. Foto: Colourbox/Free


Det er bemærkelsesværdigt, at en teknik, der gør det muligt at give et barn dna fra tre forældre, er blevet taget så hurtigt i brug på mennesker, samt at man har været villig til at tage det skridt.

Sådan lyder det fra professor i medicinsk genetik ved Aarhus Universitet Thomas G. Jensen, der tidligere har været medlem af Etisk Råd, efter at en dreng er blevet født med dna fra tre personer.

- Det er relativt få år siden, at teknikken blev udviklet og brugt ved dyreforsøg.

- Det bliver meget vigtigt at følge barnet vokse op og se, om han fortsat vil være helt rask eller gradvist vil udvikle sygdommen, siger Thomas G. Jensen, der også er institutleder for Institut på Biomedicin på Aarhus Universitet.

Det var med en særlig fertilitetsteknik, at drengen kom til verden for fem måneder siden, skriver tidsskriftet New Scientist.

Selve behandlingen blev foretaget af et amerikansk lægehold i Mexico. Drengen har de sædvanlige gener fra sin far og mor, men der er tilført en lille smule dna fra en donor.

Formålet med at blande tre personers genetiske materiale sammen var at forhindre, at drengen skulle udvikle en lidelse, som hans jordanske mor bærer i sine gener.

Men Thomas G. Jensen ser flere risici og etiske problemer i den særlige teknik.

- Man er villig til at løbe en risiko på vegne af det kommende barn, for at kvinden kan få sine gener overført, siger han.

Mitokondrie-sygdomme, der videregives fra moren, er sjældne. Det er derfor ifølge Thomas G. Jensen ikke en teknik, der kommer til at få meget stor betydning generelt i den medicinske verden.

Metoden kan bruges til at hjælpe familier med en mitokondrie-sygdom til at få raske børn.

Men professoren mener, at det er problematisk, at en så risikabel teknik bliver brugt på mennesker.

- En ting er at gøre det i dyreforsøg. Hvis der er noget, som går galt der, så kan man stoppe forsøget.

- Men her er det irreversibelt. Man kan ikke gå tilbage i udviklingen, når man har brugt teknikken på mennesker, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.