Professor: Danskere har fået del i de nye job
Opsvinget er ikke gået danskerne forbi, siger professor om den politiske strid mellem V og S om 700 danske job
Ifølge Venstre er der kun skabt 700 fuldtidsjob til danskere under den nuværende regering, men tallene er "lodret forkerte", mener Helle Thorning-Schmidt. Arkivfoto.
Ifølge Venstre er der kun skabt 700 fuldtidsjob til danskere under den nuværende regering, men tallene er "lodret forkerte", mener Helle Thorning-Schmidt. Arkivfoto. Foto: Colorurbox/John Ehbrecht/free


Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har overordentligt svært ved at blive enige om, hvor mange job regeringen har skabt til danske statsborgere.

Ifølge Venstre er der kun skabt 700 fuldtidsjob til danskere under den nuværende regering, men tallene er "lodret forkerte", mener Helle Thorning-Schmidt.

Ifølge professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, bør ingen af de to være helt så skråsikre på tallene, men en ting er sikker:

- Danskerne har fået del i den stigende beskæftigelse, siger han.

Venstre når frem til de 700 job til danskere på baggrund af en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening for perioden 4. kvartal 2011 til 4. kvartal 2014.

DA omregner de godt 41.000 beskæftigede i den private sektor i perioden til 20.700 fuldtidsbeskæftigede og når frem til, at de cirka 20.000 af dem er udlændinge.

- Det ser ud til, at den beregning, Dansk Arbejdsgiverforening har sjusset sig frem til, egentlig er nogenlunde. Tallet kan lige så vel være minus 500 eller plus 2000, men det er i virkeligheden ikke det afgørende. Det afgørende er, hvordan man udlægger tallene.

- Den tolkning, der siger, at opsvinget er gået forbi danskerne, og udlændinge er løbet med jobbene, er ikke rigtig, siger Jørgen Goul Andersen.

For der skal tages højde for, at der i samme periode simpelthen er blevet færre i den erhvervsaktive alder med dansk statsborgerskab, siger han.

- Min hovedpointe er, at når man skal se på, hvordan det er gået for danskerne, skal man lige huske, at der faktisk er sket et pænt fald i den del af arbejdsstyrken, som har dansk statsborgerskab i perioden.

Ifølge Jørgen Goul Andersen kan man derfor ikke bruge beregningerne til "særlig meget".

DA konstaterer selv i analysen, at der skal tages højde for, at der er blevet 32.000 færre danske statsborgere i den erhvervsaktive alder i perioden på grund af den demografiske udvikling.

Ifølge Peter Bojsen Jakobsen, makroøkonom i Sydbank, er der ingen tvivl om, at den overordnede tendens går mod, at flere udlændinge arbejder i Danmark.

- Men man kan sige, at der siden 2013 har været en markant fremgang i beskæftigelsen også blandt danskere.

- Så det kommer alt sammen an på, hvilket udgangspunkt og definition, man tager. Man kan ikke sige, at tallet 700 er forkert, men det er meget usikkert, for regnestykket kan stilles op på mange måder.

- Spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening med tal i den størrelse, når man tænker på, at der er 2,8 millioner mennesker, der er beskæftiget som lønmodtagere i Danmark, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.