50 rigtige svar på 50 krævende spørgsmål.
Det har aldrig kunne lade sig gøre for nogen journalistaspirant - nogensinde.
Den traditionsrige test i paratviden i forbindelse med optagelsesprøven til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan få selv de mest trænede hjerner til at vride sig.
Det skete også lørdag, hvor 985 ansøgere gjorde hvad de kunne for at skrive og gruble sig igennem nåleøjet til de eftertragtede 252 årlige studiepladser på skolen i Aarhus.
Ansøgerne skulle igennem en række prøver, som alle tæller i det samlede regnskab.
Videnstesten vægter 25 procent, men hvor mange rigtige svar, der er nok, bestemmes hvert år af det generelle niveau blandt alle deltagere.
Du kan prøve testen her. Du har 30 minutter. Og husk – ingen hjælpemidler!