71 år.
Ikke engang hvis man lægger alderen på de to svenske prinsesser Sofia og Victoria sammen, når de op på 71 år.
Derfor kan de ikke huske - ligesom deres bedsteforældre - hvordan verden så ud under Anden Verdenskrig. Og hvis ikke de havde fulgt med i historieundervisningen, havde de heller ikke vidst, hvordan koncentrationslejrene så ud. Men for de to historiebevidste prinsesser betyder alderen ikke så meget.
Det er præcis 71 år siden, at den værste koncentrationslejr af dem alle, Auschwitz, blev nedlagt og de overlevende befriet.
Og selv om de to prinsesser hverken er i familie med nogle af de overlevende eller har jødiske aner, berører mindedagen dem dybt. Det skriver Hello! Magazine.
Derfor var de begge involveret i mindedagen på hver deres måde. Kronprinsesse Victoria var æresgæst ved det royale operahus, hvor hun så en præsentation af en fond, der arbejder for at mindes ofrene fra Holocaust. Tidligere på ugen var Victoria til et foredrag om Holocaust på en skole i Stockholm.
Svigerinde Sofia, der ligesom kronprinsessen er i slutningen af graviditeten, brugte derimod dagen sammen med det svensk-jødiske miljø. Hun deltog nemlig i en gudstjeneste i den store synagoge i Stockholm.
/ritzau/FOKUS