Prinsesse skal for retten i skattesag
Spaniens prinsesse Christina skal møde op i retten, hvor hun er anklaget i sag om skattesvindel.
Anklagerne om skattesvindel er knyttet til en efterforskning af en række transaktioner, som Christinas mand, den tidligere olympiske håndboldspiller Iñaki Urdangarín, har foretaget, og som har ført til anklager om millionsvindel.
Anklagerne om skattesvindel er knyttet til en efterforskning af en række transaktioner, som Christinas mand, den tidligere olympiske håndboldspiller Iñaki Urdangarín, har foretaget, og som har ført til anklager om millionsvindel. Foto: Manu Fernandez/AP


Den 49-årige Cristina de Borbon, der er søster til Spaniens kong Felipe VI, har fået besked på at møde op i retten, hvor hun er anklaget for skattesvindel, oplyser en domstol på Mallorca.

Sagen er en belastning for kongefamilien, som forsøger at lægge afstand til en omfattende korruptionsskandale.

Anklagerne om skattesvindel er knyttet til en efterforskning af en række transaktioner, som Christinas mand, den tidligere olympiske håndboldspiller Iñaki Urdangarín, har foretaget, og som har ført til anklager om millionsvindel.

Der er to anklagepunkter om skattesvindel mod prinsesse Cristina, oplyser domstolen.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.