Prinsesse siger tårevædet farvel til mand
Prinsesse Astrid af Norge begravede mandag sin mand gennem 54 år, Johan Martin Ferner.
Kong Harald poserer sammen med sin hustru, søstre og svogre i anledning af sin 75-års fødselsdag i 2012. Fra venstre ses prinsesse Ragnhild og hendes mand Erling Lorentzen, prinsesse Astrid og hendes nu afdøde mand Johan Martin Ferner samt dronning Sonja og kong Harald til højre i billedet.
Kong Harald poserer sammen med sin hustru, søstre og svogre i anledning af sin 75-års fødselsdag i 2012. Fra venstre ses prinsesse Ragnhild og hendes mand Erling Lorentzen, prinsesse Astrid og hendes nu afdøde mand Johan Martin Ferner samt dronning Sonja og kong Harald til højre i billedet. Foto: /Polfoto


En olympisk sølvmedalje i sejlsport og 54 års ægteskab med prinsesse Astrid af Norge, er bare nogle af de ting, Johan Martin Ferner nåede at opleve, inden han den 24. januar sov stille ind på Rigshospitalet i Oslo.

Mandag deltog hele den norske kongefamilie i begravelsen af kong Haralds svoger i Holmenkollen kapell i Oslo. Det skriver VG.

Prinsesse Astrid ankom tidligt til kapellet sammen med sine børn. Lidt efter ankom også kong Harald og dronning Sonja samt kronprinseparret Haakon og Mette-Marit. Alle var klædt helt i sort.

Prinsesse Märtha Louise og Ari Behn kom hånd i hånd. Og også kronprins Haakons eks-kæreste Cathrine Knudsen mødte frem sammen med andre venner af familien.

Pressen havde ingen adgang til kirken under bisættelsen. Men kongehus-ekspert for norsk TV2, Kjell Arne Totland, fortalte til VG, at han fik et kig ind i kirken, som var smukt pyntet.

- Kisten er ikke hvid men i lys eg. Der er blomster næsten helt ned til døren og smukke hvide kranse fra både kongeparret og kronprinseparret, fortalte Kjell Arne Totland til avisen.

Han fortalte desuden, at han havde set kransene fra prinsesse Astrid og parrets børn, som var i orange farver sammen med en krans fra norsk sejlerforbund, som havde en guldpokal på.

Efter bisættelsen blev kisten båret ud til tonerne af den amerikanske salme "Amazin Grace", fremført på trompet.

Udenfor kapellet tog en tydeligt bevæget prinsesse Astrid afsked med ægtemanden. Her nejede hun en sidste hilsen, mens bilen med kisten kørte bort.

Også kong Harald var stærkt påvirket af situationen, da han omfavnede sin søster foran kapellet.

Johan Martin Ferner blev 87 år gammel.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.