Den svenske prinsesse Madeleine og hendes engelske mand, Chris O'Neill, har børnene prinsesse Leonore, som er fra februar 1014, og prins Nicolas, som er født midt i juni sidste år.
Men selvom det kan være hårdt at få børn med så kort mellemrum, så ønsker parret sig flere børn.
Det siger Chris O'Neill i et interview med den svenske avis Expressen.
Direkte adspurgt om han vil have flere børn, svarer Chris O'Neill:
- Ja, absolut. Men det ikke er givet på forhånd. Madeleine og jeg elsker at have en stor familie. Men vi vil vente med flere børn. Jeg føler, at vi nu skal fokusere på Nicolas og Leonore. Men i fremtiden, absolut!
Parret ønsker dog ikke at kunne stille med et helt ishockey-hold. Det bliver ifølge Chris O'Neill højest til to børn mere.
Parret skal dog holde tempo. Det biologiske ur tikker. Prinsesse Madeleine fyldte 10. juni 34 år, mens Chris O'Neill netop er fyldt 42 år.