Prinsesse Nathalie har født en datter
Berleburg-prinsesse Nathalie har født sit andet barn, en datter. Mor og barn har det godt, meddeler kongehuset
Prinsesse Nathalie, der er datter af prinsesse Benedikte og prins Richard, har født en datter, oplyser kongehuset i en meddelelse.
Prinsesse Nathalie, der er datter af prinsesse Benedikte og prins Richard, har født en datter, oplyser kongehuset i en meddelelse. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


Prinsesse Nathalie, der er datter af prinsesse Benedikte og prins Richard, har født en datter, oplyser kongehuset i en meddelelse.

Fødslen fandt sted onsdag aften på Helios Klinik i Bad Berleburg, og mor og barn har det godt, hedder det i meddelelsen.

Det er prinsessens andet barn med Alexander Johannsmann, der ifølge kongehuset var til stede under hele fødslen. Parret har i forvejen sønnen Konstantin, der blev født i 2010.

Der er endnu ikke taget stilling til barnets navn, eller hvornår hun skal døbes.

Den nyfødte datter er prinsesse Benedikte og prins Richards fjerde barnebarn.

Prinsesse Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg - i øvrigt hende, der med succes rider dressurridning for Danmark ved blandt andet OL - ventes udskrevet torsdag og vil da vende tilbage til familiens bolig på Schloss Berleburg, meddeler kongehuset.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.