En udtalelse om dyrs rettigheder har sendt prinsesse og baronesse Marie Christine ud i en sand storm på de sociale medier.
Marie Christine er gift med prins Michael af Kent, der er den engelske dronnings fætter.
Omdrejningspunktet for hele miseren er en udtalelse, der faldt i forbindelse med litteraturfestivalen i Henley. Her afviste prinsessen nemlig, at dyr har rettigheder.
- De har ingen bankkonti, de stemmer ikke. vi har en forpligtelse over for dyr, men at sige, at de har rettigheder? Du har kun rettigheder, hvis du betaler din skat. Du gør dig fortjent til dine rettigheder, lød begrundelsen fra Marie Christine ifølge bladet Royal Central.
Uvidende prinssesse
Det har fået mange kritikere til tasterne på de sociale medier. På Twitter undrer mange brugere sig blandt andet over, at en prinsesse, der har boet gratis i et slot i 23 år, kommer med en udmelding om, at man kun har rettigheder, når man betaler skat.
Blandt dyreelskere er forargelsen også stor. Elisa Allen, der er adm. direktør i foreningen Peta, der arbejder for en etisk rigtig behandling af dyr, forstår slet ikke kommentaren.
- Peta opfordrer prinsesse Michael til at studere emnet i stedet for at lave en ud-af-ærmet-udtalelse, der reflekterer hendes uvidenhed om, hvilke fundamentale rettigheder, dyr har, hvilket ikke inkluderer retten til at køre bil eller opbygge et overtræk, siger hun til avisen The Mirror.