Prinsens HIV-test har sparket folk i gang
Efter at prins Harry tog en HIV-test live på Facebook tidligere på måneden, er efterspørgslen efter blodprøve-testen vokset.
Prins Harry har selv taget en HIV-test.
Prins Harry har selv taget en HIV-test. Foto: Chris Jackson/AP


Selvom vi skriver år 2016, er der stadig mange tabuer forbundet med HIV og aids. Det satte prins Harry fokus på tidligere på måneden, da han lod sig filme live, mens han tog en HIV-test af den slags, man selv kan klare hjemme fra.

Sammen med velgørenhedsorganisationen Terrence Higgins, der arbejder med at oplyse om den frygtede sygdom, ville han vise, præcis hvor nemt det er at tage testen, og noget tyder på, at det lykkedes for prinsen.

I hvert fald melder organisationen ifølge magasinet Hello!, at de har set en stor stigning i antallet af de gratis test-sæt, der er blevet bestilt, siden prinsen involverede sig i sagen og viste, hvor nemt det er.

- Om torsdagen og fredagen i den uge femdobledes antallet til 150 per dag efter at prins Harry valgte at tage en HIV-test live på Facebook for at afstigmatisere dét at blive testet, skriver organisationen ifølge Hello! og kalder det for et stort øjeblik i kampen mod HIV.

I Danmark skønner man ifølge AIDS-Fondet, at omkring 6000 mennesker er smittet med HIV.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.