Prinsen var træt af sin fornemme privatskole
Den britiske prins Harry afslørede på et afrikansk ungdomscenter, at han var godt træt af at gå på en formen privatskole.
Den britiske prins Harry er på rundtur i Afrika, og han har blandt andet langt vejen forbi et ungdomscenter i Cape Town.
Den britiske prins Harry er på rundtur i Afrika, og han har blandt andet langt vejen forbi et ungdomscenter i Cape Town. Foto: Schalk van Zuydam/AP


Den britiske prins Harry er i øjeblikket på besøg i Afrika, hvor han blandt andet har åbnet et center for forældreløse børn. Under sit besøg på et ungdomscenter i Cape Town afslørede prinsen, at han slet ikke brød sig om den fine skole, han selv gik på.

- Jeg brød mig overhovedet ikke om skolen. Jeg ville meget hellere have gået et sted, som det her. Da jeg gik i skole, ville jeg gerne være en "bad boy", fortalte den 31-årige prins, da han besøgte Ottery Youth Center, skriver ABC News.

Prins Harry gik, ligesom sin bror prins William, på den prestigefulde privatskole Eton, som også har haft en lang række britiske premierministre på skolebænken, heriblandt den nuværende premierminister David Cameron.

Prinsen gav udtryk for, at han meget hellere ville have gået på en skole, som var mere nede på jorden. I det hele taget må besøget på ungdomscentret have været en ganske afslappet oplevelse for den britiske prins. Da han spurgte, om børnene var klar over, hvem han var, fik han nemlig ikke andet svar end en masse undrende ansigter, skriver ABC News, som var med ved besøget. Herefter måtte den 31-årige prins præsentere sig selv.

Kostskolen Eton er ikke bare for dem med blåt blod i årerne. Her har de også undervist en række folk, der siden er blevet verdenskendte forfattere, herunder James Bond-forfatteren Ian Fleming, "Fagre nye verden"-forfatteren Aldous Huxley og George Orwell, som lagde pen til fremtidsromanen "1984".

Se billeder på Twitter her

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.