Der er så meget krudt i den kongelige etårige tronarving prins George, at hans far, prins William, er bekymret for at tage ham med på officielle rejser. Det skriver Hello Magazine.
i Slutningen af september besøgte prins William middelhavsøen Malta, og her kunne George meget vel have sat ham på en prøve.
- Malta ville ikke kunne overleve et besøg af George - der er så mange værdifulde genstande her, spøgte prins William til Maltas præsident Marie-Louise Coleiro Preca under besøget.
Den etårige kommende konge er så energisk, at han af og til kan køre sine royale forældre godt og grundigt trætte.
- Du må meget gerne babysitte George for os. Det er meget hektisk i den alder, han har, sagde prinsen ifølge Hello Magazine til en af de sygeplejestuderende, han også besøgte.
Officielt var det prins Williams kone, hertuginde Kate, der skulle have repræsenteret dronning Elizabeth under Maltas markering af 50-året for statussen som selvstændig stat. Men på grund af sin nuværende graviditet er hertuginden ramt af en kvalme, der er så slem, at hun er sygemeldt.
Newspaq