Prins vil stoppe volden blandt unge
Prins viste tirsdag sin støtte til et filmprojekt, der vil stoppe volden og bandekriminaliteten blandt lokale unge.
Det var en begejstret prins Harry, der dukkede op til premieren af en kortfilm produceret af unge fra belastede miljøer.
Det var en begejstret prins Harry, der dukkede op til premieren af en kortfilm produceret af unge fra belastede miljøer. Foto: Eliseo Fernandez/AP


Unge filmmagere fra belastede miljøer fik i denne uge royalt besøg.

Det skete, da prins Harry af Wales besøgte filmprojektet "Full Effect" i St. Ann's Nothingham, som skal mindske lokale unges risiko for at ende i bandekriminalitet og vold. Det skriver Daily Mail.

Det er tredje gang, at prinsen kommer for at vise sin støtte til de unge. Denne gang var det til premieren af den nye film, som lokale unge har produceret.

Prins Harry brugte tid på at snakke med de unge og poserede til forskellige videoer. Det var noget, som gjorde indtryk på Danny Mulvana på 16 år, der er en af filmmagerne. Det er tredje gang, han møder prinsen.

- Det er en ære at møde ham hver gang. Det betyder meget, for der er ikke sket sådan noget længe. Derfor er det dejligt, at Harry kommer og viser sin respekt. Hvis du møder ham, vil du finde ud af, at han er en god fyr, siger han til Daily Mail.

Til premieren var det også en tydelig begejstret prins Harry, der greb mikrofonen.

- Projektet betyder meget for mig. Jeg kan virkelig føle passionen. Der er en god fremtid derude for os alle. Bliv ved med at sigte højt. Godt arbejde, sagde han i sin tale.

Formålet med projektet er som sagt at sikre, at unge mennesker ikke bliver indblandet i bandekriminalitet og vold samt at give de unge bedre fremtidsmuligheder. Prinsens royale velgørenhedsfond har støttet projektets arbejde.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.