Prins overrasker syge børn
Prins Harry viste sin støtte ved en galla mandag aften til ære for alvorligt syge børn og deres familier.
Prins Harry er protektor for velgørenhedsorganisationen WellChild, der støtter alvorligt syge børn og deres familier.
Prins Harry er protektor for velgørenhedsorganisationen WellChild, der støtter alvorligt syge børn og deres familier. Foto: Colourbox/free


En gruppe britiske børn fik sig en stor overraskelse, da de fik royalt besøg.

Prins Harry mødte mandag aften en gruppe af Englands modigste børn ved en galla for alvorligt syge børn og deres familier. Det skriver Hello! Magazine.

Den 31-årige prins snakkede og legede med børnene, og han fik overrakt en gave af den niårige dreng Toby, der gav prins Harry en basketball, fordi han have hørt, at prinsen også spillede rullestolsbasket.

- Jeg ville elske at spille, men på én betingelse. Når jeg bliver gammel, og jeg sidder i min kørestol, så skal vi spille, og du skal slå mig, sagde prinsen med et stort smil.

Besøget skete i forbindelse med WellChild Awards, der hylder børnene, deres læger og deres familier. Ved middagen holdt prins Harry en tale for de unge og deres familier.

- Jeg er ydmyg over at få lov at møde sådanne mennesker og børn. I er fantastiske. De historier, vi har hørt i aften, er dybt rørende. De minder os om, hvor ubetydelige mange af vores dagligdags bekymringer er. En af de ting, der altid skiller sig ud, er den positivitet som dem, der lider under de mest vanskelige forhold, udviser, siger han ifølge Hello! Magazine.

Prins Harry er protektor for velgørenhedsorganisationen, og han har flere gange tidligere vist sin støtte til de alvorligt syge børn og deres familier.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.