Prins: Mine børn skal vokse op med elefanter
Prins William sætter fokus på ulovlig handel med vilde dyr. Hans børn skal vokse op i en verden med næsehorn og elefanter.
Prins William vil beskytte næsehorn og elefanter.
Prins William vil beskytte næsehorn og elefanter. Foto: Salvatore Di Nolfi/AP


Det britiske prins William er kendt for et kæmpe en brav kamp for truede dyrearter.

I en lang artikel i The Financial Time sætter han endnu engang fokus på den ulovlige handel med vilde dyr. Det skriver Hello! Magazine.

Prinsen ønsker, at hans børn skal vokse op i en verden, hvor de vilde dyr stadig findes i naturen.

- Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det vil føles, hvis den sidste elefant eller det sidste næsehorn i naturen døde, skriver William.

Den 33-årige prins anerkender, at meget af den internationale agenda er fyldt op med udfordringer som den globale opvarmning og kampen mod ekstremisme. Han mener dog alligevel, at politikerne bør lytte og støtte hans sag. Det handler nemlig også om en lang række menneskers fremtid.

- Bevarelse handler ikke kun om dyr, men også om mennesker. Omkring 80 procent af indtægterne fra turister i Afrika kommer fra, at turisterne vil se de vilde dyr, der oftest er mest truede af krybskytteri.

- De kriminelle, der plyndrer verdens naturressourcer, fastholder deres medmennesker i fattigdom og nægter de fremtidige generationer retten til økonomisk og social udvikling. Det er en ond cirkel, skriver han.

Prinsen er også sikker på, at det er et problem, der kan løses, hvis der er villighed til at kæmpe for det.

- Det er en kamp, vi kan vinde. Og vigtigheden taget i betragtning, har vi ikke råd til at fejle.

Tidligere på året besøgte prins William USA og Kina, hvor han diskuterede problemet med præsident Obama og den kinesiske præsident Xi Jinping.

Begge ledere lovede at forbyde indenlandske elfenbensmarkeder for at komme den ulovlige handel til livs.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.