Prins Joachim til særlig mærkedag: Hylder Danmarks veteraner
Danske prins Joachim er med, når FN-dagen markeres mandag den 24. oktober. Selv har prinsen baggrund i militæret.
Prins Joachim blev udnævnt oberst af hæren sidste forår.
Prins Joachim blev udnævnt oberst af hæren sidste forår. Foto: Steen Brogaard/free


Siden 1948 er FN-dagen traditionen tro blevet afholdt 24. oktober.

Dagen markerer dels grundlæggelsen af De Forenede Nationer den 24. oktober 1945, og så ærer den både nuværende og tidligere soldater.

Danmarks Veteraner markerer FN-dagen for at hædre og mindes veteraner, som har ydet international tjeneste i en FN-ledet mission.

Landsforeningen har prins Joachim som protektor, og prisen vil således deltage i markeringen ved Kastellet i København.

Det oplyser kongehuset på sin officielle hjemmeside.

Dagen vil blive markeret med kranselægning ved De Blå Baretters mindesten i Kastellet, ved monumentet over Danmarks Internationale indsats efter 1948 og ved mindestenen ved Rindsholm Kro i Viborg.

Det oplyser Landsforeningen Danmarks Veteraner på sin officielle hjemmeside.

Prins Joachim har selv gjort karriere i militæret. I 1987 blev han rekrut i Dronningens Livregiment, og i 1988 blev han udnævnt til sergent.

I 1989 fulgte udnævnelsen til løjtnant i reserven, og året efter blev han premierløjtnant af reserven. I 1992 fulgte udnævnelsen til kaptajn af reserven.

Efter udnævnelsen til oberstløjtnant af reserven i 2011 er prinsen siden blev udpeget til chef for Forbindelsesofficer-gruppen i Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland.

I april 2015 blev den i dag 47-årige prins udnævnt til oberst af reserven i hæren.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.