Prins Joachims liv foregår måske nok langt væk fra de brogede gader, hvor stoffer og kriminaliteten flyder, men det betyder ikke, at han ikke går op i de udsattes liv og kampe.
Han har siden 2007 være protektor for organisationen High:five, som hjælper kriminelle tilbage på arbejdsmarkedet.
På de godt ti år High:five har eksisteret, har de lavet 1.600 match mellem danske virkesomheder og kriminelle, der efter deres afsoning har kæmpet at finde forfæste i samfundet og på arbejdsmarkedet, skriver Billed Bladet.
LÆS OGSÅ: Nu er Alexandras feriebolig solgt
Vi skal turde hjælpe
Den succes var prins Joachim med til at fejre forleden, at organisationen holdt deres 10-års jubilæumsreception, og det var en meget positiv prins, som holdt tale på dagen.
- Det er et eventyr om mennesker, som har en glimt af håb i øjnene. Mennesker som har drømme om et bedre liv. De skal bare have en håndsrækning. Jeg ville ikke have været denne rejse foruden, for den har været berigende og lærerig, sagde han blandt andet.
LÆS OGSÅ: Danskernes dom over prins Henrik: Det mener vi om ham
Prinsen har altså selv fået flyttet sine grænser, og det nok især fordi han har brugt tid på at tale med en del af de tidligere straffede, som har nydt godt af hjælpen og fået et job, fordi nogen turde tro på dem.
Det kræver nemlig, at vi tør række hånden ud og hjælpe, hvis vi vil se resultater, siger prinsen:
- Når vi rækker hånden ud, møder vi menneskene bag historierne. Ham der har viljen til at ændre sin skæbne og som stråler af taknemmelighed for at en af dem fra High:five tog imod den udstrakte hånd.