Prins hyrer verdensberømt dj
Når Sveriges prins Carl Philip og hans forlovede Sofia Hellqvist skal giftes, skal den verdenskendte dj Avicii spille op til dans.
Når prins Carl Philip og Sofia Hellqvist skal giftes til sommer, står den verdenskendte dj Avicii for underholdningen.
Når prins Carl Philip og Sofia Hellqvist skal giftes til sommer, står den verdenskendte dj Avicii for underholdningen. Foto: JONAS EKSTROMER/AP


Bryllupsgæsterne til det kommende prinsebryllup i Sverige skal have danseskoene med.

Til bryllupsfesten har prins Carl Philip hyret den verdensberømte svenske dj Avicii til at spille op til dans. Det skriver Aftonbladet.

En kilde kan fortælle, at prinsen har været i direkte kontakt med dj'en, der går under det borgerlige navn Tim Bergeling. De skulle sammen have aftalt, hvordan festen skal forløbe.

Stjernens mor har bekræftet, at Avicii skal være med til at sparke gang i den royale bryllupsfest.

- Jeg ved ikke mere end, at han skal spille. Det er fedt. En kongelig favorit, siger hun til Aftonbladet.

Prins Carl Philip og den kommende prinsesse Sofia Hellqvist er store fans af den svenske dj. Da Avicii i 2014 spillede på Ibiza, festede det royale par med foran scenen. Prins Carl Philip bar endda en Avicii-cap under koncerten, og efterfølgende mødte han verdensstjernen bag scenen.

Nu skal prinsen og verdensstjernen så mødes igen til brylluppet, der finder sted den 13. juni. Ceremonien begynder klokken 16.30 i Slotskirken, og middagen og festen holdes på det kongelige palads i Stockholm.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.