Prins Henriks gode ven tiltalt for vold
Modemanden Erik Brandt er tiltalt for vold mod beboer i den opgang han bor i på Esplanaden i København.
Erik Brandt har i nyere tid gjort sig bemærket i blandt andet 'Vild med Dans'. Nu risikerer han en voldsdom.
Erik Brandt har i nyere tid gjort sig bemærket i blandt andet 'Vild med Dans'. Nu risikerer han en voldsdom. Foto: Scanpix/arkiv


Prins Henriks gode ven, den 72-årige modemand Erik Brandt, er tiltalt for gadevold.

Det skriver Ekstra Bladet.

I følge avisen skete volden på den mondæne adresse Esplanaden i København, hvor Erik Brandt bor.

I følge hans advokat Anders Nehmet drejer det sig om en uoverensstemmelse med en anden beboer i opgangen på adressen.

Erik Brandt ønsker ikke selv at udtale sig om sagen, og hvad der er sket, ønsker advokaten ikke at uddybe, men han fortæller til Ekstra Bladet, at det er straffelovens mildeste volds-paragraf, der er taget i brug, og at Erik Brandt i øvrigt erklærer sig ikke-skyldig.

Retssagen er 13. april og foregår i byretten i København.

Erik Brandt opbyggede sammen med hustruen Margit Brandt modevirksomheden Margit Brandt Design. Han har været ven med prinsgemalen i en årrække og har blandt andet offentligt forsvaret vennens ret til at gå på pension.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.