"Prins Henrik giver danskerne fuck-fingeren"
Kongehus-ekspert Trine Villeman kritiserer prins Henrik i hårde toner, fordi han blot to dage efter sin sygemelding til dronningens store fødselsdagsfest rejste til Italien.
Trine Villemann vurderer, at prinsgemalen udmærket har været klar over, hvilke konsekvenser Venedig-rejsen kunne få.
Trine Villemann vurderer, at prinsgemalen udmærket har været klar over, hvilke konsekvenser Venedig-rejsen kunne få. Foto: SCANPIX arkiv


Et sindssygt dårligt signal at sende. Både til sin hustru - men også til den danske nation, som han faktisk med sin handling giver fuckfingeren.

Kongehusekspert Trine Villemann, der har skrevet flere bøger om det danske kongehus, lægger ikke fingrene imellem, når hun overfor Ekstra Bladet skal kommentere sagen om prins Henrik, der var for syg til at deltage i fejringen af dronningens 75 års dag - men rask nok til at gå rundt i Venedig blot to dage efter fødselsdagen, der var en af de største begivenheder i kongehuset i nyere tid

Trine Villemann vurderer, at prinsgemalen udmærket har været klar over, hvilke konsekvenser Venedig-rejsen kunne få. Han har, mener hun, også været klar over, hvilket signal han med sin exit fra Danmark sender til befolkningen.

Gør hvad det passer ham

- Han er kong Henrik derhjemme og gør, hvad det passer ham. Og det er jo frygtelig ydmygende. Han ydmyger sin kone og vores dronning endnu en gang, siger Trine Villemann til Ekstra Bladet.

Hun henviser til, da Henrik for kort tid siden talte om, hvor ærgerlig han er over ikke at blive tiltalt konge. Det skete, da han samme med dronningen hos pressemøde for et hold hollandske journalister. Samtalen kredsede ellers i høj grad om et alvorligt emne - nemlig terrorren i København.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.