Prins Henrik afslørede sin kæmpe hånd
Prinsgemalen var til stede ved indvielsen af transport-og logistikfirmaet DSV store nye hovedkvarter i Hedehusene.
Der var naturligvis også tid til et glas rødvin og socialt samvær i dagens anledning.
Der var naturligvis også tid til et glas rødvin og socialt samvær i dagens anledning. Foto: Scanpix


Mens det øvrige Danmark kom i valg-stemning i dag, var prins Henrik en tur i Hedehusene for at afsløre et stort kunstværk, han selv har skabt (se fotoet af den nederst i artiklen).

Det skete ved indvielsen af transport-og logistikfirmaet DSV nye hovedkvarter.

DSV har købt en skulptur, som prinsen har lavet. Den er flyttet ind foran det nye domicil. Skulpturen har den kunstneriske prins døbt 'Den skabende hånd.' Den er fremstillet i bronze og forestiller - ja, den forestiller en hånd.

Ifølge Billed-Bladet havde hustruen til DSV's bestyrelsesformand Kurt K. Larsen en finger med i spillet ved indkøbet af den royale skulptur. Hustruen, Vibeke, så nemlig skulpturen, da den stod udstillet på dronning Margrethe og prinsens fælles udstilling 'Pas de Deux Royale' på kunstmuseet Aros i Århus.

Nu står værket i Hedehusene og pryder hovedkvarteret for DSV, der har 23.000 medarbejdere i 75 lande - heraf godt 700 ansatte i Hedehusene.

Det kongeblå tæppe hev prinsen af - og voila ... Foto: Scanpix

Den nye skulptur stod flot i solen. Foto: Scanpix

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.