Presset sagsbehandler: 'Vores service til borgerne er faldet fra syv til tre stjerner'
Det rammer borgerne, at vi er så pressede, fortæller en socialrådgiver.
- Det er jo ikke bare sager. Det er mennesker, der lider under ikke at kunne få besked. Sådan siger socialrådgiver Mette Louise Brix om det at have sager, som trækker i langdrag på grund af arbejdspres.
- Det er jo ikke bare sager. Det er mennesker, der lider under ikke at kunne få besked. Sådan siger socialrådgiver Mette Louise Brix om det at have sager, som trækker i langdrag på grund af arbejdspres. Foto: Iver Houmark Andersen.


- Borgerne får en ringere service i dag, end da jeg begyndte som socialrådgiver i 2009. Vores service til borgerne er faldet fra at være til syv stjerner til nu tre stjerner.

Det fortæller Mette Louise Brix. Hun er socialrådgiver og fælles-tillidsrepræsentant i Rødovre Kommune vest for København.

Hun står dermed midt i en hverdag, som mange steder i landet er præget af tidspres, vold og trusler om vold. Det fremgår som beskrevet i Avisen.dk af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Mette Louise Brix kender alt for godt til tidspresset.

- Siden jeg begyndte her i 2009, har vi bare fået flere og flere opgaver, som er blevet mere og mere komplekse. Det er sket, uden at vi er blevet flere ansatte, fortæller sagsbehandleren, der har at gøre med nogle af de svageste borgere på kontanthjælp.

"Det er et grundvilkår som sagsbehandler, at man hele tiden er bagud"
Mette Louise Brix
 

Kolleger trækker sig fra samværd med andre

I en række kommuner landet over påpeger Arbejdstilsynet, at socialrådgiverne bliver presset for hårdt eksempelvis med alt for mange sager. I Rødovre har Mette Louise Brix lært at affinde sig med arbejdspres. 

- Det er et grundvilkår som sagsbehandler, at man hele tiden er bagud med opgaverne. Jeg har lært mig selv ikke at blive stresset af bunkerne med uløste opgaver, fortæller Mette Louise Brix og fortsætter:

- Men det går mig da på, når jeg ser, hvordan sager trækker i langdrag. For det er jo ikke bare sager. Det er mennesker, der lider under ikke at kunne få besked om, hvordan deres økonomi og fremtid ser ud.  Om de skal i fleksjob, have førtidspension, eller hvad der nu skal ske. 

Som tillidsrepræsentant har hun god føling med, hvordan de andre socialrådgivere i kommunen har det. 

- Der er kolleger, som virker pressede. De trækker sig fra samvær med andre, springer tit frokostpausen over og har ikke noget overskud. Vi er dog heldigvis sluppet for langtids-sygemeldinger på grund af stress, og der er vi heldigere stillet end socialrådgiverne i så mange andre kommuner.

"Vi nok skal indstille os på flere hidsige borgere"
Mette Louise Brix
 

Arbejdstilsynet beskriver, hvordan socialrådgivere rundt om i landet bliver udsat for vold og trusler om vold. Det er Mette Louise Brix sluppet for indtil videre. 

- Der er nogle borgere, som har råbt ad mig. Men jeg er ikke blevet decideret truet, fortæller hun, og fortsætter:

- Men der har har generelt været en stigning i antallet af trusler mod mine kolleger. Nogle er sågar blevet truet på livet, hvilket kommunen heldigvis tager meget alvorligt. 

Udsigt til flere hidsige borgere

Til oktober begynder to nye lovændringer for alvor at kunne mærkes. Der er tale om et nyt loft over kontanthjælpen samt den såkaldte 225-timers-regel.

- Begge regler kommer til at presse nogle i forvejen udsatte borgere rigtigt meget. På den baggrund taler vi allerede nu om, at vi nok skal indstille os på flere hidsige borgere til den tid, fortæller Mette Louise Brix. 

"Det dur ikke, hvis man kommer med en meget idealistisk tilgang"
Mette Louise Brix

Ud over tidspres og knubbede ord oplever Mette Louise Brix, at der er meget lidt tid til det, hun egentlig helst vil: Tale med borgerne.

- Jeg vil tro, at omkring 80 procent af min tid går med at sidde ved skrivebordet og lave blandt andet registreringer, kontakte andre i og uden for kommunen og lave indstillinger. Det fylder for meget med al den dokumentation. Jeg er jo blevet socialrådgiver, fordi jeg godt kan lide at have med mennesker at gøre. 

- Alt det her bureaukrati skyldes en storm af reformer plus diverse lovændringer. Jeg hører ret tid kolleger sukke over, at 'bare man da kunne få lov at passe sit arbejde i fred.' 

Men er hverdagen så sur, at hun ikke vil anbefale andre at blive socialrådgiver?

Nej. Men man skal indstille sig på at arbejde under en stram lovgivning og tidspres. Det dur ikke, hvis man kommer med en meget idealistisk tilgang og tror, at man kan udrette en masse for mange mennesker. Det tillader hverken tiden, lovene eller økonomien.

Hverdag med stress og trusler

Arbejdstilsynet havde i 2015 specielt fokus på arbejdsmiljøet for socialrådgiverne.Tilsynet fandt problemer, som udløste påbud, på 47 arbejdspladser i kommunerne ud af 141 besøgte.

Her er uddrag fra Arbejdstilsynets påbud til jobcentre: 

1. januar 2014 trådte en kontanthjælpsreform i kraft, og dette har stor betydning for det daglige arbejde. (…) De ansatte beskriver deres arbejde som præget af ’brandslukning’, hastværk og midlertidige løsninger, hvor der mangler overblik og ro. (…) Det opleves, at der faktisk sker fejl begrundet i arbejdsmængden.

Som situationen er lige nu, kan de ansatte ikke følge med. De ansatte oplyser, at de går til yderligheder og også for langt, i bestræbelsen på at nå deres opgaver. De bliver nødt til at slække på kvaliteten og omgås procedurer, og de går alvorligt på kompromis med retfærdigheden overfor borgerne.

De ansatte oplyser, at travlheden og det at skulle blive tvunget til at slække på kvaliteten i arbejdet også har personlige konsekvenser (…) der viser sig som symptomer på stress/belastningssymptomer såsom søvnbesvær, hovedpine, kort lunte overfor kolleger og familiemedlemmer, manglende lyst til sociale aktiviteter i fritiden og tab af engagement i arbejdet. 

Trusler og vold

16 ud af 68 påbud fra Arbejdstilsynet handler om vold og traumatiske hændelser. Her er uddrag fra nogle af dem:

Medarbejderne oplyser, at de ca. 1-2 gange pr. uge bliver udsat for hændelser med krænkende eller truende udtalelser fra borgerne (…) f.eks. ”møgkælling”, ”møgluder”, ”jeg ved, du bor i X”, ”du skal være glad for, at jeg ikke ved, hvor du bor”, og ”jeg henter et oversavet jagtgevær”.

”Tonen er blevet meget grovere” blandt de stadigt mere lovgivningsmæssigt pressede borgere. ”De er mere på dupperne”, udtalte ledelsen. Samtidig oplyste ledelsen, at medarbejdernes grænser nok har rykket sig, så de ”tåler” mere nu end for 10 år siden. (…) Flere i medarbejdergruppen er ”på vagt” og har en ”indre uro” i løbet af arbejdsdagen. Nogle kan ”have en knude i maven” og være ”berøringsangste”, når de skal have samtaler med borgere, de er utrygge ved.

Kilde: Dansk Socialrådgiverforening på baggrund af aktindsigter. 

 

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.