Sygeplejerskerne på Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital skal tage sig af alt fra brækkede ben til perler i næsen og spædbørn med høj feber. Men Avisen.dk kan i dag afsløre, at mange af dem selv lider af alvorlige stress-symptomer som søvnløshed, mave- og hovedpine og manglende overskud til deres egne børn.

- Jeg er ikke ligefrem stolt af vores service eller af den måde, vi oplærer nyt plejepersonale på. Det er ikke, som vi gjorde for tre år siden. Der havde vi en meget mere grundig oplæring, siger Gitte Bilgrav, der er koordinerende sygeplejerske på Børnemodtagelsen.

Afdelingen har fået et påbud fra Arbejdstilsynet om alt for stort arbejdspres. Og der har været så stor udskiftning i personalet, at hver anden medarbejder er ny.

- Groft set har vi inden for de seneste 14 måneder sagt goddag til 15 nye sygeplejersker ud af 30 på børnemodtagelsen, fortæller Gitte Bilgrav.

Og det lægger et hårdt pres på de mere erfarne sygeplejersker, der både får ansvar for en større mængde patienter og for de nye kollegaer.

- De erfarne, der er tilbage, får en tungere opgave. Dels er der rigtig mange, som skal introduceres, og så er specialet i pædiatri noget, der tager rigtig lang tid at blive oplært i, siger Gitte Bilgrav.

Mindre oplæring

Men der er ikke længere ressourcer til at give de nye en grundig oplæring i området. De må lære det hen ad vejen, og det øger det psykiske pres på de nye, mener Gitte Bilgrav, der selv har været på afdelingen i seks år.

- De nye føler sig også presset, for de føler ikke, de slår til. Patienterne er der og har brug for dem, men de har stadig ikke nået at tilegne sig alle de nødvendige kompetencer.

Rikke Bilgrav understreger, at de på afdelingen selvfølgelig har indrettet sig efter vilkårene, så der altid er en erfaren sygeplejerske på vagt. En af grundene til de mange nye ansigter er også, at afdelingen har fået tilført flere ressourcer siden Arbejdstilsynet var på besøg sidste sommer.

- Ledelsen har været lydhør over for problemerne. Der er lavet en fin handlingsplan ud fra de påbud, vi har fået, men det løser ikke alt. Desværre tager det bare tid, siger Gitte Bilgrav.

En ond spiral

Den store udskiftning i personalet er en af grundene til, at arbejdspresset ikke lige kan løses, mener hun. Oveni har de været ramt af flere langtidssygemeldinger, der har medvirket til den onde spiral.

- Alle er blevet bedt om at yde 110 procent. Der har ikke været mulighed for af og til at tage en dag, hvor man måske kun giver 90 procent, siger hun med henvisning til de kollegaer, der er gået ned med flaget.

En af årsagerne til, at Børnemodtagelsen har været hårdt ramt, er at afdelingen har været igennem en masse forandringer efter 1813-telefonen blev indført, mener Gitte Bilgrav. Det har blandt andet givet mere aften- og nattearbejde, og om natten får de mange børn ind, der ikke har behov for det.

- 1813 er stadig noget, vi kæmper meget med. Vi får for mange børn henvist, som ikke burde være kommet til et hospital. Især når børnelægesporet lukker ned om aftenen. Omkring klokken 22 eksploderer det tit hos os. Så får vi måske 10-15 henvisninger med børn, som egentlig slet ikke burde være kommet på et hospital, siger Gitte Bilgrav.