Pres på parterne bliver afgørende for trepartssucces
Både regering, arbejdsgivere og fagforeninger har en interesse i at nå en aftale, mener forsker.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skyder torsdag de trepartsforhandlinger i gang, der skal bane vejen for, at flere flygtninge kommer i arbejde.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skyder torsdag de trepartsforhandlinger i gang, der skal bane vejen for, at flere flygtninge kommer i arbejde. Foto: Philip Davali/Polfoto


Kun hver tredje flygtning er i job efter tre år. Hvis det fortsætter, kommer integration af flygtningene til at koste 10,4 milliarder kroner i år 2020. Og så vil der ikke være råd til ret meget ekstra velfærd eller ret mange skattelettelser.

Regeringen har de seneste dage opridset et billede af en ganske alvorlig situation, og torsdag skyder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) så gang i de trepartsforhandlinger, der gerne skal munde ud i en aftale om at få flygtninge hurtigere i job.

Sidst, en regering forsøgte sig med trepartsforhandlinger, var i 2012, hvor Helle Thorning-Schmidt (S) var statsminister, og Bjarne Corydon (S) som finansminister stod i spidsen for stort anlagte forhandlinger, der skulle sikre, at danskerne gav den en ekstra skalle på arbejdsmarkedet.

Forhandlingerne endte dog i noget af en maveplasker, tilsyneladende fordi det magtfulde fagforbund Dansk Metal ikke kunne acceptere forslaget om at opgive fridage.

Om forhandlingerne mellem regering, lønmodtagere og arbejdsgivere rent faktisk vil ende i en aftale denne gang, tør arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra Københavns Universitet ikke spå om.

Men han henviser til, at parterne er under pres for at komme frem til en aftale.

- Regeringen står som hovedansvarlig for en stor flygtningeudfordring, og hvis ikke de har det private arbejdsmarked med til at løse den, kan det blive både dyrt og dårligt for samfundet, siger han.

For fagbevægelsens vedkommende trækker de kollapsede forhandlinger fra 2012 spor ind i de forestående armlægninger med regering og arbejdsgivere.

- Det kom til at fremstå som om, at det var fagbevægelsen, der trak stikket på trepartsforhandlingerne i 2012. Fagbevægelsen vil derfor nok gøre sig store anstrengelser for at vise, at den kan levere noget denne gang, siger Mailand.

- Samtidig har de en række emner, de meget gerne vil have taget op i dette regi, blandt andet praktikpladser.

- Arbejdsgiverne har også en række emner, de gerne vil have løftet, blandt andet konkurrenceevne og kvalificeret arbejdskraft.

Forud for forhandlingerne har regeringen har gjort klart, at der skal være en aftale om integration, før man kan gå videre til andre emner som praktikpladser og konkurrenceevne.

Det giver fagbevægelse og arbejdsgivere en ekstra tilskyndelse til at nå et resultat, forklarer Mailand.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.