- Vi har fået et samfund, som bliver stadig mere råt over for dem, der ikke kan følge med. Et samfund, hvor vi udstøder de mennesker, der ikke kan bidrage med noget af værdi til konkurrencesamfundet.
Sådan lyder det fra det socialpolitiske fyrtårn Preben Brandt, der er kendt for sit arbejde med hjemløse og socialt udsatte.
Vi har fået et samfund, som bliver stadig mere råt over for dem, der ikke kan følge med.
Brandt er aktuel med bogen "Mødet med det hjemløse menneske", hvor han gør status over 36 års indsats på gadeplan.
- I den tid har jeg set en voksende tendens til, at vi ydmyger dem, som ikke kan finde plads på arbejdsmarkedet. Vi taler om dem som snyltere, og som nogen vi svigter, hvis vi ikke presser dem i arbejde. Uanset om de magter det eller ej, siger han.
Et mindre rummeligt samfund
Preben Brandts nye bog fokuserer især på de sidste 20 år, hvor han har stået i spidsen for det københavnske hjemløseprojekt UDENFOR. I en del af de år var han også formand for Rådet for Socialt Udsatte, der rådgiver regeringen om hjemløsespørgsmål.
- For mig og for projekt UDENFOR har det altid været vigtigt både at kunne give socialt udsatte den hjælp, de har brug for, og samtidig at råbe op over for de strukturer i samfundet, der skaber udstødelsen, forklarer han.
I Brandts optik er samfundet blevet mindre rummeligt i løbet af de årtier, han ser tilbage over.
Det skyldes blandt andet politiske beslutninger som nedskæringer på sociale ydelser eller øgede krav i uddannelsessystemet.
- I gamle dage kunne landevejsridderen altid få løsarbejde nede på havnen. Men de job er der ikke mere. Vi stiller større krav både på arbejdsmarkedet, hvor en anmærkning i straffeattesten for eksempel er nok til at dømme dig ude, og på uddannelsesstederne, hvor taxamaterordningerne betyder, at man dårligt har råd til at have studerende, der måske ikke vil gennemføre, siger han.
- Lige nu gør det, at antallet af hjemløse vokser og at der bliver flere unge hjemløse. Der er for mig en helt klar sammenhæng med, at man insisterer på, at de skal i uddannelse og arbejde, men samtidig ikke skaber de steder, hvor det kan ske.
Tilbage til svovlstikkerne
Det er en udvikling, som for Preben Brandt vækker minder om tiden før velfærdssamfundet, hvor man talte om arbejdssky og sendte hjemløse på arbejdsanstalter.
- Det var ikke fordi velfærdssamfundet altid var det bedste til at hjælpe folk med at rejse sig igen. Men nu er vi ved helt at nedbryde det i stedet for at forvandle det. Jeg frygter, at vi meget hurtigt er ved at nærme os et liberalistisk samfund af den type, som vi kender fra den lille pige med svovlstikkerne, siger han.
Datidens læresætning om, at enhver er sin egen lykkes smed, har Brandt heller ikke meget tilovers for.
- Det er noget sludder. Vi lukker øjnene over for de strukturer, der skaber hjemløsheden. Når man taler med landets hjemløse viser det sig, at der altid er en eller anden forklaring på, at det er gået skævt i deres liv. Et svigt eller et misbrug i barndommen, et skolevæsen, der ikke kunne rumme dem for eksempel. Og når først de er begyndt at skille sig lidt ud, bliver de lynhurtigt skubbet helt ud af fællesskabet, siger Preben Brandt.
Vi sparker nedad
Preben Brandt peger også på de strukturer i vores måde at opføre os på, der understøtter udstødelsen.
- Tænk for eksempel på andelsforeningen, hvor der er en enkelt lejer tilbage fra før, det blev andele. Ham, der bor nede i stuen, kommer fuld hjem og tisser i opgangen, og som alle ønsker flytter. Jeg tror, de fleste kender en situation, der ligner. Og jeg forstår det jo godt. Problemet er, at der så ikke er et sikkerhedsnet i stedet, der sørger for, at der er plads til sådan en som ham, siger han.
Vi har en forpligtelse i vores fællesskab. Et samfund må være ansvarligt også for de allersvageste.
Samtidig med at samfundet sparker nedad på de anderledes, er der også et hierarki i måden vi ser på forskellige hjemløse.
- Vi har mere respekt over for den hjemløse, der ligner os selv. Ham, der sælger Hus Forbi og siger "tak frue", når der bliver doneret. Hvorimod vi har meget lidt forståelse for dem, der ikke kan fungere inden for de sociale rammer, som måske er påvirkede eller kriminelle. Vores samfund har meget svært ved at rumme dem, der ikke kan leve op til de sociale spilleregler. Men der er jo altid en grund til, at der er gået sådan, siger Preben Brandt.
Fællesskabets forpligtelse
SFI's seneste optælling viser, at der lever omkring 6.000 mennesker i hjemløshed i Danmark.
Men selvom tallet er steget, siden SFI's optællinger begyndte, er det alligevel en meget lille del af landets befolkning. Er det virkelig holdbart at bruge så mange ressourcer på dem?
- Jeg spørger da mig selv en gang imellem, om man virkelig skal beskæftige sig med en så lille gruppe. Og der er svaret jo meget enkelt: Det skal man selvfølgelig. Selv den mindste lille gruppe, der bliver skubbet ud, og som bliver svigtet på grund af et samfund, der ikke fungerer ordentligt, skal vi selvfølgelig tage os af. Og når det er så lille en gruppe, er det egentlig også lidt sært, at vi ikke kan gøre noget ved det.
- Der tænker jeg nogle gange, om det kan skyldes, at vi egentlig som samfund befinder os meget godt med, at have nogen, der er længere nede i bunden end os selv, siger Preben Brandt.
Brandt erkender, at der er hjemløse og udsatte, som selv med den bedste hjælp aldrig kommer ud af deres situation.
- Men bare fordi der ikke er udsigt til såkaldt normalisering, er det ikke det samme som, at vi skal vende ryggen til. Jeg ville også gerne have, at der var nogen, der tog sig af mig, hvis jeg var i en situation, som den, jeg møder på gaden. Vi har en forpligtelse i vores fællesskab. Et samfund må være ansvarligt også for de allersvageste og dem, der mistrives. Ellers bliver det et meget koldt samfund, siger Preben Brandt.
- Født i 1944 på Frederiksberg.
- Uddannet dr. med. og speciallæge i psykiatri.
- Formand for Projekt UDENFOR.
I 1980 blev Preben Brandt ansat som psykiatrisk konsulent på hjemløseinstitutionen Sundholm i København.
Her begyndte han i løbet af 1990'erne med opsøgende gadeplansarbejde blandt Københavns hjemløse, som ellers ikke var anvendt i Danmark.
I 1996 etablerede han Projekt UDENFOR, et københavnsk gadeplansprojekt for hjemløse og udsatte.
Fra 2002-2010 var Preben Brandt formand for Rådet for Socialt Udsatte, regeringens rådgivende organ på området.
Preben Brandt har skrevet flere bøger og er en aktiv debattør på hjemløseområdet, blandt andet som fast klummeskribent i forskellige aviser.