Menigheden i byen Warsaw i Ohio fik sig noget af en overraskelse, da de mødte op til gudstjeneste. Foran kirken var der nemlig 30 strippere, der demonstrerede ved at være topløse.
Stripperne demonstrerede, fordi menigheden i årevis har generet dem, når de har været på arbejde på stripklubben Foxhole North.
"De kommer hver weekend, og de er meget ubehagelige og bestemt ikke spor kristne i deres opførsel. De er grove over for kunderne. De sidder med videokameraer, de tager billeder af nummerplader og fortæller dem, at de vil offentliggøre dem på nettet," fortæller ejeren af sptripklubben Thomas George til lokalavisen Coshocton Tribune.
Kirkens pastor Bill Dunfee har dog ingen intentioner om at stoppe chikanen af stripperne.
"Jeg håber, han (George, red.) indser, at Foxhole ikke hører til i vores lokalsamfund," siger han.
Men de topløse strippere har planer om at komme igen foran kirken de næste par søndage.
Kilder: MX.dk og Coshotocton Tribune