Han blev kendt af hele Danmark som den store dyreven, der sammen med sin hund Balder gjorde os alle sammen klogere på hunde og andre levende væsener.
I dag er Poul Thomsen pensionist, og han er stadig 'Dus med dyrene' - men ikke dus med julen. Det fortæller han til Århus Stiftstidende.
- Jamen altså, der er mig og min kone meget mærkelige. Vi holder slet ikke jul, siger den 76-årige Poul Thomsen til avisen.
Han fortæller, at der i det Thomsen'ske hjem hverken finder julepynt eller julekæder og heller ingen julegaver juleaften. De har han og hustruen selv bestemt, og det har de godt godt med. Som Poul Thomsen oplever det, hersker der kaos og stress op til jul, og alt dette slipper han for - og det føler han sig heldig over.
Dog skal han og konen i aften have lidt juleagtigt mad - en stor moskusand, som de glæder sig til at sætte tænderne i.