Af Poul Erik Skov
SE ALLE BLOGINDLÆG
Poul Erik Skov: Ynkeligt og pinligt, Venstre

FANTASIFORESTILLINGEN om Venstre som et økonomisk ansvarligt parti er en fantasi uden bund i virkeligheden.

Vi står i øjeblikket i en krise af historiske dimensioner i et af vort lands mest centrale ministeriers ansvarsområde: Skat.

Skat er i dag reelt brudt sammen på en lang række centrale områder.

Gæld til det offentlige og skyldige skatter kan ikke og har i lang tid ikke været inddrevet.

Vi taler om, at samfundet gennem de seneste år har mistet omkring 100 milliarder i indtægter.

Ikke kun staten, men også landets kommuner er ramt.

Efterhånden er en ikke ubetydelig del af gælden på vej til at blive afskrevet på grund af forældelse.

DET SAMLEDE ANTAL MILLIARDER, vi er gået glip af, kunne ellers gennem årene have gjort god gavn mange steder.

Nogle af de politiske budskaber skatteministeren afleverede i fredags, da han fremlagde rapporten over de gigantiske skandaler i Skat, var: ”Nu skal vi se fremad – nu skal vi ikke pege fingre af hinanden - nu skal vi stå sammen.”

Og efterfølgende fik han da lige tilføjet, at det jo ikke har gjort situationen bedre, at den tidligere regering sendte Skats medarbejdere ind i folks haver for at tjekke, om der var foregået noget ulovligt!

Så meget for at ”vi skal stå sammen”.

Men hvad er realiteterne om det politiske ansvar i forhold til det kaos, vi står i i dag?

Hvem har lagt grundstenen til det vaklende kaos vi ser i dag? Venstre.

Anders Fogh Rasmussen måtte i november 1992 trække sig som økonomi- og skatteminister, da et folketingsflertal ellers ville have afsat ham. Baggrunden var den såkaldte Ambi-sag, hvor Fogh beviseligt misinformerede Folketinget – det er det, almindelige mennesker kalder at lyve. En kommissionsdomstol afdækkede forholdene og Anders Fogh Rasmussen trak sig inden Folketinget kunne vedtage et mistillidsvotum og afsætte ham.

Inden det kom så vidt, var det ”lykkedes” Fogh og regeringen at reducere selskabsligningen. Mange medarbejdere blev afskediget, og det blev dengang vurderet, at alene angrebet på selskabsligningen siden da gjorde det muligt for virksomheder at snyde for omkring 1 milliard i skat årligt - simpelthen fordi kontrollen med regnskaberne blev reduceret til næsten ingenting.

Det ideologiske slagord var ”afbureaukratisering”. Ideologi frem for fornuft.

Som noget temmeligt udsædvanligt udtalte tillidsfolkene for Skats medarbejdere dengang: ”Kun ved ministerens afgang kan borgernes tillid til skattevæsenet genoprettes”.

Da Aanders Fogh Rasmussen efterfølgende blev statsminister, brændte begreberne fra hans bog om Minimalstaten og afbureaukratisering åbenbart stadigvæk igennem. Samfundet skulle forandres, og den store strukturreform blev gennemført i 2005.

I den forbindelse etableredes Skat, og hvem havde det politiske ansvar? Venstre.

IGEN MASSIVE AFSKEDIGELSER, omstruktureringer og voldsomme tab af faglig viden i Skat.

På trods af store tidligere kuldsejlede IT-projekter indenfor staten, valgte Foghs regering at igangsætte et forkromet IT-projekt, og hjemtog personalebesparelserne inden der var nogen sandsynlighed for, at systemet kunne fungere.

Fra 2004 til 2011 var følgende tre Venstrefok skatteministre: Kristian Jensen, Troels Lund Poulsen og Peter Christensen.

IT-projektet blev startet op i 2004, væsentligt forsinket og voldsomt mere omkostningstungt end forventet. Det har aldrig fungeret, og nu har staten spildt en milliard blot på projektet, sagt farvel til de medarbejdere i Skat, der havde faglig viden på de mange specialområder, og lukket det forkromede IT-system ned.

Hvem havde hovedansvaret for, at vi kom hertil? Venstre.

Vi har oplevet en lang række Venstre-skatteministre, der i højere grad har set Skatteministeriet som en ideologisk platform end et ministeriel tillidshverv, der skulle sikre borgerne ordentlig behandling, fair ligning og sikre, at staten fik indtægter hjem via skatterne.

Det har været voldsomt dyrt for os alle.

PÅ TRODS AF FLERE ADVARSELSLAMPER, bemærkninger fra såvel statsrevisorer, intern revisor og eksterne kilder, interne medarbejdere og endda til sidst IT-leverandøren selv, var der ingen, der tog aktion – der var åbenbart ikke nogen ledelse til stede.

Skats øverste direktør Jesper Rønnow Simonsen har udtalt, at han ikke fik tilstrækkeligt klare meldinger. Meget mystisk. Man må da have en forventning om, at en direktør selv kan tænke og samlet vurderer, om det overordnet set går godt, og om staten får de midler ind, som man skal. Alene et blik i aviser, referater fra statsrevisorerne og intern revision ville da have fået enhver Jord- og Betonarbejder ud af skuret.

Men i Skat ved man ikke noget om noget, men man sikrer sig, at der bliver udbetalt personlige bonusser for et IT-system, der ikke virker.

OG HÆREN AF SPINDOKTORER fra såvel ministerier som partiet Venstre havde smurt pressen godt og grundigt, så overskriften i de elektroniske medier fredag aften var budskabet om, at vi danskere mistede cirka 20 milliarder, der kunne have været brugt på nogle trængte områder i samfundet.

Det er desværre et langt, langt større beløb, Danmark har mistet alene på grund af Venstres eksperimenter, ideologiske afsæt og manglende respekt for Danmarks indtægter:

Manglende inddrivelse af gæld til det offentlige på mindst 86 milliarder.

Manglende inddrivelse af skat fra 314 danskeres hemmelig konti i udlandet på omkring 5 milliarder.

Snyd med udbetaling af udbytteskat på mindst 6 milliarder – sandsynligvis mere.

Snyd med negativ moms – sandsynligvis mindst 20 milliarder.

LISTEN OVER ulyksaligheder er væsentligt længere. Min pointe er blot, at når skatteminister Karsten Lauritzen ikke synes, vi skal kikke bagud, så kan jeg godt forstå ham.

Det vil jo være mere end pinligt at indrømme, at Venstres uigennemtænkte eksperimenter har kostet Danmark mindst 100 milliarder gennem årene.

Men det er sandheden – råt og brutalt.

Uanset at der har været skatteministre fra andre partier, så er det her, hovedansvaret er placeret.

Skat er havnet i et uoverskueligt kaos med afsæt i Venstres ideologiske udgangspunkt.

Men de er ikke så meget mandfolk, at de vil vedkende sig ansvaret.

Ynkeligt.

Om Poul Erik Skov

Tidligere Forbundsformand for 3F og SID, bestyrelsesformand forArbejdernes Landsbank og Pension Danmark. Dertil kommer række andre tillidshverv i fagbevægelsen igennem mere end 35 år.

Tidligere Forbundsformand for 3F og SID, bestyrelsesformand forArbejdernes Landsbank og Pension Danmark. Dertil kommer række andre tillidshverv i fagbevægelsen igennem mere end 35 år.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.