Posten kørte som en gal: Hest væltede
Sydøstjyllands Politi fik flere anmeldelser om en postbil ved Kolding, der kørte for stærkt. I onsdags gik det ud over en hest.
En hest blev tilsyneladende så forskrækket over en postbils hæsblæsende kørsel på en grusvej, at den væltede. Det beretter Sydøstjyllands Politi over for Jyske Vestkysten.
En hest blev tilsyneladende så forskrækket over en postbils hæsblæsende kørsel på en grusvej, at den væltede. Det beretter Sydøstjyllands Politi over for Jyske Vestkysten. Colourbox


Politiet i Sydøstjylland har modtaget flere anmeldelser om et postbil, der tilsyneladende kører alt for stærkt ved på en grusvej ved Kolding. Det skriver Jyske Vestkysten.

Onsdag var den så åbenbart helt gal. For her gik den hæsblæsende kørsel ud over en hest.

Til Jyske Vestkysten siger politikommissær ved Sydøstjyllands Politi, Poul Steffensen:

- Det er blevet påtalt flere gange over for posten. I går kører han så stærkt, at en hest vælter.

Politiet kan ikke sige mere om omstændighederne omkring den væltede hest, der stod på en mark ved siden af grusvejen.

Postbudet, der dagligt bringer post ud ved Dalbyvej i Kolding, har ifølge Sydøstjyllands Politi gentagne gange fået en påtale om, at han kører for stærkt på grusvejen.

Forskrækkede heste kan vælte

Den væltede hest har affødt flere kommentarer på Jyske Vestkystens hjemmeside.

Flere sætter spørgsmålstegn ved, om en hest nu også bare kan vælte.

"Hvordan kan en hest lige vælte, fordi en bil kører stærk? Blev den påkørt? Hvis den ikke har gået på vejen, men stået på marken, så er det jo ikke postens skyld. Der er vist ingen postbiler, der kan køre så stærkt, at vindsuset kan vælte en hest," skriver Bjarne.

Ellen kommer med et bud på, hvordan det kan lade sig gøre. Hun skriver:

"En hest kan faktisk godt vælte, hvis den bliver forskrækket, alt efter hvordan den står på marken. Hvis den foreksempel står og spiser græs tæt på hegnet, og der pludselig, uden den opdager det, kommer en bil flyvende på grusvejen, kan sten fra gruset flyve ind og ramme hesten, som derved rammer elhegnet, få hesten til at vælte af forskrækkelse af det stød, der kommer fra hegnet."

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.