Omkring 3000 brandmænd knokler på livet løs i Portugal for at forsøge at slukke hundredvis af brande, der hærger landets skove i disse dage.
Over 500 brande af forskellig størrelse er registreret, nogle af dem har brændt i dagevis, mens brandslukningsmandskab forsøger at kontrollere og kvæle dem.
Det er særligt i områder med nåleskov og eukalyptus-planter, at brandene opstår, fordi der i flere uger ikke er faldet særlig meget regn, mens temperaturerne hver dag når over 30 grader.