PORTRÆT: Dansk højdespringer indtager FN's øverste etage
Til september tiltræder Lykketoft drømmejobbet i FN, hvor han skal navigere mellem knap 200 landes ønsker.
Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) styrer tinget med hård hånd. Til næste år er det FN's Generalforsamling, han skal lede.
Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) styrer tinget med hård hånd. Til næste år er det FN's Generalforsamling, han skal lede. Foto: TV3/Lemche&Serup/free


Det er godt, det ikke er politisk højdeskræk, Mogens Lykketoft døjer med.

For det er noget af et højdespring, når han fra 2015 går fra at være Folketingets formand til en høj international post som formand for FN's Generalforsamling.

Nej, det er den mere jordnære højdeskræk Mogens Lykketoft døjer med, og som har plaget ham i mange år. En anden ting, der har plaget ham, er ifølge venner og fjender hans temperament.

Netop det karaktertræk var nær ved at koste den 68-årige politiker posten som formand for Folketinget efter valget i 2011. Selv var han dog rap i replikken, efter at Venstre først havde afvist ham på grund af temperamentet.

- Jeg håber, at jeg kan løfte min del af opgaven med den nødvendige omtanke, den nødvendige humor og kun det mest nødvendige temperament, sagde den nykårede formand, hvilket affødte klapsalver og latter fra hans 178 kolleger.

Og netop evnen til at balancere i den politiske virkelighed får han brug for, når han skal forsøge at dirigere FN's knap 200 medlemslande.

Med Lykketofts store interesse for internationale forhold, må det betegnes som noget af et drømmejob, og han ser en vis lighed mellem posten som Folketingets formand og hvervet som formand for FN's Generalforsamling.

- Meget afhænger altid af landene, især de store landes velvilje. Kloge folk har sagt til mig, at i FN er al politik procedure, og al procedure er politik. Du kan ikke skille det ad, siger Mogens Lykketoft til Ritzau.

Som ung blev han tvunget til at tage ansvaret for familien på sig i hjemmet på Frederiksberg, da faderen døde, og måske var det teenageren Lykketofts vej ind i politik, da han blev en del af Frit Forum og senere organisationens landsformand.

Han steg hurtigt i hierarkiet, og i 1993 blev Mogens Lykketoft finansminister under Poul Nyrups første regering.

De kickstartede dansk økonomi, men det gav også politiske skrammer, da Lykketoft i efteråret 1998 lavede en efterlønsreform sammen med Anders Fogh Rasmussen (V).

I 2000 blev Mogens Lykketoft udenrigsminister lig sin socialdemokratiske nestor Jens Otto Krag, men han besad kun posten i et år, da Nyrup mistede magten.

Da Mogens Lykketoft i 2005 forsøgte at blive statsminister, oplevede han, at journalisterne interesserede sig mere for hans hedengangne fipskæg end hans politik. Han har ofte beklaget sig de personlige omkostninger ved politik og har forsøgt at holde sit privatliv udenfor.

Politisk har han dog ikke været bange for at markere sig.

Posten som formand for Folketinget blev derfor langtfra en retrætepost, da han ikke har været bleg for at lange ud efter sit eget partis politik, som da han konstaterede, at "et halvt århundreds kamp er kuldsejlet" i sagen om børnechecken.

Eller da han lagde sig ud med Israel, der nægtede formanden adgang til Gaza, fordi han skulle mødes med palæstinensiske repræsentanter, men ikke israelske.

Desuden har Lykketoft forsøgt sig med en ny debatform i Folketinget, inspireret af debatterne i det britiske Underhus.

For Mogens Lykketoft bliver posten i FN dog ikke et farvel til dansk politik. Han genopstiller til Folketinget, hvor han håber på genvalg og vender tilbage til Christiansborg efter et år som formand for FN's Generalforsamling.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.