Porto videre i CL: Schweizere udspillet 4-0
FC Basel kunne intet stille op på udebane mod FC Porto, der sikkert spillede sig videre til CL-kvartfinalerne.
Portos Evandro har styr på bolden og begivenhederne i Champions League-kampen mod FC Basel.
Portos Evandro har styr på bolden og begivenhederne i Champions League-kampen mod FC Basel. Foto: Paulo Duarte/AP


FC Porto gør Real Madrid følgeskab i Champions Leagues kvartfinaler.

Det portugisiske storhold kom aldrig i de store problemer, da schweiziske FC Basel tirsdag blev nedlagt med 4-0.

Det første opgør i Basel var endt 1-1, hvilket betød, at Porto-spillerne på forhånd havde de bedste muligheder inden returkampen.

Efter et kvarter bragte Yacine Brahimi værterne i front med 1-0 på et frispark.

I de sidste 45 minutter tog Porto-spillerne for alvor fat og cementerede sejren med yderligere tre scoringer ved Hector Herrera, Casemiro og Vincent Aboubakar.

I overtiden blev Basel reduceret til 10 mand, da Wálter Samuel blev udvist.

I tirsdagens anden kvartfinale vandt Schalke 04 på udebane med 4-3 over de regerende CL-mestre fra Real Madrid, der havde vundet det første opgør i Tyskland med 2-0.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.