Da personlig træner og foredragsholder Jacob Søndergaard efterlod mændene fra det populære DR1-program "Rigtige mænd", var de glade, have tabt sig og ændret livsstil.
Men hvordan er det gået for dem siden?
Det kan du se i aften, onsdag, på DR1 klokken 20.30 i opfølgningen: 'Rigtige mænd - Hva' nu?
Deres gamle træner kan godt afsløre, at det ikke har været nemt for de fem mænd, siger han til DR Syd, ifølge dr.dk.
- De har de samme udfordringer som alle os andre. Sofaen trækker lidt for meget, og de søde sager lokker, siger han.
En ny verden banker på
I de nye afsnit vil vi opleve, hvordan det er for håndværkerne at opretholde den sunde livsstil, nu hvor der ikke længere er et stort mål i sigte.
Men vi får også lov til at se nye side af Lindy, Hammer, Palle, Jonas og Søren Smed, lover Jacob Søndergaard:
- Jeg må helst ikke afsløre for meget, men jeg kan sige, at vi kommer til at se nogle nye sider af håndværkerne, og så kommer der - som sædvanlig - et virvar af udfordringer og skøre kommentarer.