Populært fiskerleje: Vi får flere indbyggere
Befolkningstallet daler. Men Vorupør satser alligevel på flere indbyggere nu.
Vi har det hele i Vorupør, lyder det fra indbyggerne i det lille fiskerleje. Her har man fået blod på tanden efter, at Nationalpark Thy har besluttet at lægge et kommende besøgscenter i byen. Derfor er man gået i gang med at udstykke jord til nye byggegrunde.
Vi har det hele i Vorupør, lyder det fra indbyggerne i det lille fiskerleje. Her har man fået blod på tanden efter, at Nationalpark Thy har besluttet at lægge et kommende besøgscenter i byen. Derfor er man gået i gang med at udstykke jord til nye byggegrunde. Scanpix, arkiv: Henning Bagger


Befolkningstallet i Vorupør daler, men nu vil det lille fiskerleje på kanten af Thy have vokseværk.

Det fortæller DR Midt & Vest.

Landsbyens 600 indbyggere har succes med at trække turister til. Blandt andet med et nyt havbad. Og Nationalpark Thy vil lægge sit kommende besøgscenter i byen.

Men ét er turister, noget andet er flere fastboende. Byens drøm om flere tilflyttere kan blive mulig med en ny lokalplan.

Thisted Kommunes teknik- og miljøudvalg har sat gang i arbejdet med at ændre en lokalplan, så 15 hektar jord kan bruges til byggegrunde for omkring 100 nye hjem i byen.

Søren Jensen, der er tovholder på projektet i Vorupør, tror, at byggegrundene kan give byen det boost, der skal til:

- Vi tror på det, fordi vi stadig har byen intakt. Vi har indkøbsmuligheder, skole og børnehus. Så hvis vi kan få ekstra byggegrunde, tror vi, at det kan komme til at virke, siger han til DR Midt & Vest.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.