Populær TV2-vært på barsel: Det vil jeg savne
Seerne må for en stund undvære TV2 Fri-værtinden Cecilie Hother på tv-skærmen, da hun går på barsel.
Cecilie Hother vil savne at være foran kameraet, men glæder sig til at møde sin lille pige.
Cecilie Hother vil savne at være foran kameraet, men glæder sig til at møde sin lille pige. Foto: J¯rgensen Jakob/JAKOB J¿RGENSEN


Siden 2013 har seerne af programmerne på TV2 Fri kunne nyde synet af den danske tv-profil Cecilie Hother. På kanalen har den 37-årige været en af de bærende tv-værter, der har stået i spidsen for flere af programmerne, herunder "Vores haver, vores vej".

Men nu må både TV2 Fri og kanalens seere undvære Cecilie Hother for en stund, da værtinden holder en pause fra tv-produktion.

Cecilie Hother venter nemlig sit første barn sammen med kæresten Thomas Gregers Honoré, som hun har dannet par med i knap to år. Derfor har hun valgt at sige farvel til tv-verden i periode, da hun skal på barsel. På sin blog www.ceciliehother.dk beskriver TV2 Fri-værten, hvordan hun kommer til at savne at være foran kameraet.

- Det er jo dejligt at vide, at man går fra, fordi der er noget helt fantastisk, som er i vente. Og jeg glæder mig virkelig til at hilse på vores lille pige. Jeg er en af de heldige mennesker, som elsker mit arbejde. Jeg kan så godt lide at lave fjernsyn. Og jeg ved, at der nu kommer en helt naturlig pause. Man jo sige, at det er godt at savne, og det kommer jeg helt sikkert til, skriver Cecilie Hother på sin blog.

Til trods for at Cecilie Hother ikke vil være at finde på tv-skærmen inden for den nærmeste fremtid, er hun sikker på, at hun ikke er færdig med at lave tv.

- Når det rigtige program kommer, så er jeg der, skriver Cecilie Hother. 

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.