Populær tv-vært skal giftes: Jeg er ikke religiøs
Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard kommer ikke på bryllupsrejse. Prisvindende designer laver bryllupskjolen.
Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard er klar til brylluppet i september.
Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard er klar til brylluppet i september. Foto: Mathias Bojesen/Scanpix/arkiv


Den tidligere 'Topmodel'-vært og 'Danmark har talent'-dommer Cecilie Lassen skal smedes sammen med kæresten Silas Bjerregaard.

Men det bliver ikke på en måde som ellers ligger lige for for de fleste giftelystne danskere.

Den tidligere ballet-danserinde og forsangeren fra rockbandet Turboweekend har valgt at se bort fra rådhus og kirke og har valgt, at blive gift i en skov.

Det fortæller Cecilie Lassen til Ekstra Bladet. Hun fortæller desuden, at hverken hun eller kæresten er religiøse.

- Det kommer til at være i en skov langt væk fra virkeligheden. Når man er bypige, er det mest eventyrlige, det kan være, jo i en skov, siger Cecilie Lassen til avisen.

Hun skal giftes i en kjole designet af Mark Kenly Domino Tan. Han vandt Bikubenfonden/Kronprinseparrets Stjernedryspris i 2015.

Når parret er blevet gift i september, så står den på arbejde for Cecilie Lassen. Hun skal være dommer i Kanal 4-programmet "Danmarks Næste Topmodel". Derfor er en bryllupsrejse udskudt.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.