Det er ikke småpenge den populære tv-vært Lise Rønne kan score, hvis hun og gemalen får prisen hjem for det rækkehuse, de netop har sat til salg.
Prisen er 9,5 millioner kroner, og lykkes det den tidligere X Factor og nuværende Aftenshowet-værtinde at sælge det 130 kvadratmeter store rækkehus til prisen, kan parret pynte bank-saldoen en hel del.
Det skriver Boliga.
Lise Rønne købte nemlig boligen sammen med sin mand, Mikkel Lucas Overby for 5.025.000 kroner.
Gevinsten ved et salg til udbudsprisen drøner således op på 4.475.000 kroner - minus de penge, som parret har lagt i huset siden de købte det og eventuelle lån.
Rækkehuset ligger mellem Trianglen og Brumleby på Østerbro på den attraktive Olufsvej, hvor husene, der både har have og kælder, ifølge Boliga sjældent går for små beløb.
Familie på fire
Lise Rønne, som bliver 38 til november, blev op gennem 90'erne et mere og mere kendt ansigt blandt danskerne, først som vært på diverse ungdomsprogrammer og sidenhen på mere folkekære udsendelser som X Factor og det internationale Melodi Grand Prix i 2014.
Sammen med Mikkel Lucas Overby har Lise Rønne og parrets søn boet på adressen siden 2011. Sidenhen er der kommet en beboer mere til – da familien i 2012 blev forøget med en lille pige.
Du kan se Lise Rønnes rækkehus her