Populær tv-vært afslører: Jeg er en festabe
Den populære studievært Sisse Fisker har travlt og toner efter sommerferien frem på skærmen med et nyt program om danskerne.
"I går iagttog jeg børnene, der legede i haven, mens deres far lavede maden, som jeg kort efter fik serveret med et glas vin til. Det er lykken!"
"I går iagttog jeg børnene, der legede i haven, mens deres far lavede maden, som jeg kort efter fik serveret med et glas vin til. Det er lykken!" Foto: SCANPIX arkiv


Selvom hun kalder sig selv for ambitiøs, er hun også typen, der forstår at nyde livet – især hverdagsstunderne med familien. Familie Journal har talt med hende om, hvad der gør hende gladest i livet, og hvad der kan gøre hende mest ked af det.

- Efter at have optaget alle afsnittene af 'Skat eller skrammel' er jeg allerede i gang med at indspille et nyt program med titlen 'Et glimt af Danmark', som skal sendes efter sommerferien. Det handler om, hvad der binder os danskere sammen, og hvad der adskiller os, og det er også en slags quiz. Det er sjovt at være quizvært. Jeg har aldrig tidligere lavet quizzer, men jeg elsker selv at sidde hjemme og gætte med på alt fra millionæren til 'Kender du typen?' 

Skuespilleren Kirsten Lehfeldt tror på at retfærdigheden vil sejre: Læs mere på Familiejournal.dk

Beskriv dig selv med fem ord

- Optimist, stædig, ambitiøs, livsnyder og festabe.

Hvad kan gøre dig rigtig glad?

- Mine unger og min mand. I går iagttog jeg børnene, der legede i haven, mens deres far lavede maden, som jeg kort efter fik serveret med et glas vin til. Det er lykken!

Se også:

Hvad kan gøre dig rigtigt ked af det?
- At se dokumentarprogrammer med børn der slås med sygdom eller fattigdom, eller som vokser op med forældre, der er misbrugere. Den slags har jeg svært ved at ryste af mig, og efter at jeg selv har fået børn, rammer det ekstra hårdt.

Anoreksi tog næsten livet af 15-årige Laura: Læs mere på familiejournal.dk

Hvad har været det største øjeblik i dit liv?

- Hvis jeg nu undlader at nævne mine børns fødsler, må det være, da min fond, SMILfonden, for et år siden holdt sin første fest for syge børn fra Rigshospitalets børnekirurgiske afdeling. Siden har vi haft 150 børn og deres forældre på havnerundfart, og 18. juni har vi endnu et arrangement. Det er givende på den måde at kunne bringe glæde ind i en hård hverdag.

Af Johan Isbrand, Familie Journal, Aller Media

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.