67-årige Michael Meyerheim og hustruen Gitte Nyrop skulle ikke døje med lange liggetider, prispressere eller deltagelse i et nu-skal-vi-se-at-få-solgt-dit-hus-program på tv.
Den populære tv-vært fra TV 2 Charlie satte rækkehuset ved Rungsted Kyst til salg, og samme dag havde en køber skrevet under.
Det skriver Her og Nu.
Fortjeneste 400.000 kroner
Ifølge ugebladet blev der ikke handlet meget om prisen på det 155 kvadratmeter store rækkehus. Parret fik nemlig de 5.050.000 kroner, som de havde udbudt huset til.
Således kom Michael Meyerheim og Gitte Nyrop ud med en fortjeneste på 400.000 i forhold til det, de gav for huset for tre år siden.