Fra vært på 'X Factor' og Eurovision til børnebøger.
I 2016 kan Lise Rønne sætte endnu et kryds på sin to-do-liste. Hun udgiver nemlig en række børnebøger om pigen Eva Tarzan.
Det skriver Billed-Bladet.
- Jeg er ved at skrive en børnebogsserie om en pige, der hedder Eva Tarzan. Det er verdens sjoveste opgave og et kærlighedsprojekt, som udspringer af mine egne børn, siger Lise Rønne til Billed-Bladet.
Blandt de titlerne finder man bøger som:
'Eva Tarzan vil gerne være med' og 'Eva Tarzan vil gerne brække armen.'
Lise Rønne valgte tidligere på året at være selvvalgt arbejdsløs. Hun var nemlig lige på kanten af at få stress. Efter et par måneder fik hun styr på sagerne og blev en del af holdet på Aftenshowet, hvor hun stadig er.