Popstjerner hjælper finalister i X Factor
Hele syv artister skal spille ved fredagens X Factor-finale, hvor deltagerne får hjælp til at vinde seernes gunst.
Charmetrolden Christopher skal optræde i X Factor og synge med en deltager.
Charmetrolden Christopher skal optræde i X Factor og synge med en deltager. Foto: Flindt Mogens/Polfoto


Mads Langer, Christopher, Scarlet Pleasure og duoen phlake skal optræde til X Factor-finalen i DR Byen, når den løber af stablen fredag den 1. april. Det afslører DR i en pressemeddelelse.

Foruden de fire store danske navne spiller også de tre unge kometer Alex Vargas, Patrick Dorgan og amerikanske Brandon Beal. Men hvem, der skal stå på scenen med hvem, vil som noget nyt i år ikke blive afsløret på forhånd.

- Som noget nyt i år, får X Factors tre finalister, Reem, Alex og Embrace fornøjelsen af at stå på scenen sammen med hele to af de seks gæsteoptrædende. Hvem, der skal synge duet med Mads Langer, Christopher, Scarlet Pleasure, Alex Vargas, Patrick Dorgan og Brandon Beal, må man vente med at se til finalen løber af stablen, skriver DR i pressemeddelelsen.

Flere af kunstnerne er albumaktuelle her i foråret. Mads Langer udgav sit femte album "Reckless Twin" den 18. Marts og Christopher og Scarlet Pleasure er også lige på trapperne med nyt musik til deres mange fans.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.