Popstjerne sender undertøj til kongefamilie
Britney Spears vil sende et eksemplar af alle hendes stykker undertøj til den britiske prinsesse Kate.
Britney Spears er vild med undertøj. Her ses hun i Forum i København med modeller iført hendes undertøjskollektion.
Britney Spears er vild med undertøj. Her ses hun i Forum i København med modeller iført hendes undertøjskollektion. Foto: FLINDT MOGENS/Polfoto


Også de kongelige har brug for undertøj.

Det er popsangerinden Britney Spears, som for nylig har lanceret en undertøjskollektion i samarbejde med mærket Change, godt klar over. Derfor vil hun ifølge PEOPLE.com sende undertøj fra hele sin kollektion til den britiske hertuginde af Cambridge, Kate Middleton.

- Jeg ville elske at se Kate i mit undertøj, det ville være genialt! Så jeg sender hende et eksemplar af alle de forskellige modeller, så hun har masser at vælge imellem, siger den 32-årige Spears.

Hertuginden er dog ikke den eneste, som sangerinden gerne ville se bruge hendes undertøjskollektion.

- Jeg elsker Gwen Stefani, for hun er enormt cool og meget sexet, forklarer Spears.

Selv er popsangerinden også meget glad for undertøj, og hun kan godt lide at være lidt utraditionel engang imellem.

- Sommetider går jeg med matchende undertøj, men nogle gange mikser jeg, sådan så jeg måske har gule trusser på sammen med en rød bh, siger stjernesangerinden.

Danskerne kunne torsdag opleve Britney-undertøjet, da hun gæstede Forum for at vise hele sin Change-kollektion frem.

Newspaq

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.