Politiske rivaler er enige om at danne regering i Kosovo
Kosovos største partier har "i princippet" indgået en aftale om en ny regering efter flere måneders konflikt.
Kosovos parlament. I fem måneder har der været strid mellem politikerne, hvilket har resulteret i politisk dødvande. Men landets præsident meddeler, at de to største partier er blevet enige om at danne regering. Arkivfoto
Kosovos parlament. I fem måneder har der været strid mellem politikerne, hvilket har resulteret i politisk dødvande. Men landets præsident meddeler, at de to største partier er blevet enige om at danne regering. Arkivfoto Foto: VISAR KRYEZIU/AP


Fem måneders politisk dødvande i Kosovo er formentlig slut.

Landets to største partier oplyser onsdag, at de "i princippet" er blevet enige om at danne regering sammen.

Det siger balkanlandets præsident, Atifete Jahjaga, efter et møde med premierminister Hashim Thaci fra Kosovos Demokratiske Parti (PDK) og rivalen Isa Mustafa fra Kosovos Demokratiske Liga (LDK).

- Thaci og Mustafa er i princippet blevet enige om at danne en koalition mellem PDK og LDK for at opbygge Kosovos institutioner, siger præsident Jahjaga i en meddelelse.

Thacis PDK-parti vandt parlamentsvalget i juni, men hans drøm om at blive premierminister for landet for tredje gang er blevet udfordret af oppositionsalliancen, som LDK er en del af.

De to politiske fløje har brugt de seneste fem måneder på at være uenige om, hvem der skulle have premierministerposten.

I en erklæring skriver LDK, at partiet får den ledende post.

- Aftalen betyder, at posten som premierminister tilhører LDK. Fordelingen af de andre ministerier vil blive besluttet i løbet af de kommende dage, skriver partiet.

Ifølge en avis er aftalen angiveligt, at Thaci så bliver præsident, når Jahjaga forlader embedet i 2016. Præsidenten vælges af parlamentet.

Kosovo er et område på Balkan med omkring to millioner indbyggere, de fleste albansk-talende muslimer. Der er også et serbisk mindretal.

Kosovos albansk-talende indbyggere og serbere har længe været i strid om området, hvor der tidligere blev meldt om etniske udrensninger og hårdfør behandling af de etniske albanere.

I 1999 greb Nato militært ind mod serberne efter vedvarende etniske udrensninger. Herfra begyndte Kosovos rejse mod uafhængighed, der blev erklæret i 2008.

Serbien og blandt andet Rusland har ikke anerkendt uafhængigheden, men det har alle EU-lande på nær Spanien, Cypern, Rumænien, Grækenland og Slovakiet. Også USA anerkender Kosovo.

/ritzau/Reuters

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.