Billeder, som viser uroen på Nørrebro. Film, hvor både politi og demonstranter fortæller om deres aften. Og flere genstande, som er hårdt præget efter den voldsomme aften.

På 20-års-dagen åbner Politimuseet lørdag for en udstilling om 18. maj-urolighederne.

Det var første gang, at politiet skød mod medborgere i fredstid.

- 18. maj-urolighederne er en af de vigtigste begivenheder i Danmark, og den vigtigste for politiet siden 2 verdenskrig. Vi fortæller, hvad der gik galt på denne her aften, hvad vi kan lære af det, og hvad har politiet lært, fortæller museumsdirektør Frederik Strand.

Om aftenen den 18. maj 1993 tørnede politiet og EF-kritiske demonstranter sammen ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, efter at Danmark havde stemt ja til Edinburgh-aftalen.

Brostenene flyver mod politiet og rammer over 100 politifolk.

Kort efter midnat trækker betjentene deres våben. 113 skud bliver affyret, og mindst 11 borgere rammes.

- Man oplevede det som spektakulært. Det lignede nærmest en borgerkrig, husker 55-årige Vaughn Rastow, som lørdag besøger udstillingen. Han er mest overrasket over politiets uniformer.

- De virkede meget svage i forhold til det, som de blev udsat for med brosten, som kom flyvende.

Også det yngre publikum var stærkt repræsenteret på udstillingen.

- Det var en god og detaljeret fortælling. De holder sig meget objektive i forhold til, at de nemt kunne udpege skurke, siger Tommy Korsbæk på 20 år, som dog ikke kan huske selve urolighederne.

Hos politiet huskes 18. maj-urolighederne. Og det lærte vi af, mener museumsdirektøren.

- Man har lært at håndtere store demonstrationer på en ny måde. Man har også langt bedre redskaber - hollændervogne, indsatsdragter og en helt anden organisering, som gør, at politiet er langt mere til stede, end de var før, mener Frederik Strand.

/ritzau/