Politikerne på Christiansborg blev i maj enige om at hæve deres egen pensionsalder.
Ændringen skulle træde i kraft "efter næste folketingsvalg". Nu sætter de samme politikere en konkret dato på.
1. april 2017 hæves fuldtidspolitikeres pensionsalder således fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen.
Samtidig fremrykker politikerne også ændringer for borgmestre og regionrådsformænd til 1. januar 2017.
Borgmestre og regionrådsformænd har ikke fået justeret deres løn siden 1994. De får derfor en lønstigning på 31,4 procent. Det svarer til lønudviklingen på det kommunale og regionale arbejdsmarked.
Derudover indføres der løbende regulering af vederlag for både borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre, så de fremover følger den faktiske offentlige lønudvikling.
Den nye regulering af vederlagene træder i kraft 1. april næste år.
Politikernes pensioner og lønninger (også kaldet vederlag) har længe været til debat. I januar fremlagde Vederlagskommissionen et udspil, der gav folketingspolitikere en lønstigning på 15 procent.
Selv om politikerne på forhånd havde lovet at følge kommissionens anbefalinger, blev anbefalingerne hældt af bordet umiddelbart efter præsentationen.
I stedet indgik Venstre-regeringen, Socialdemokratiet, Liberal Alliance, De Radikale og De Konservative i maj en aftale om de fremtidige løn- og pensionsforhold.
Mindsteperioden for udbetaling af eftervederlag til folketingsmedlemmer sænkes fra et år til et halvt år. For ministre sænkes det fra 18 måneder til et halvt år.
Borgmestres og regionrådsformænds ret til eftervederlag afskaffes, hvis de samtidig modtager vederlag som folketingsmedlem.
Dobbeltaflønningen var til heftig debat, da tidligere forsvarsminister Carl Holst (V) både modtog ministerløn og eftervederlag fra sin tid som regionsrådsformand i Region Syd.
Han frasagde sig en del af eftervederlaget efter heftig kritik.
/ritzau/