Politikere vil ikke have forsker-kritik siddende på sig
Politikerne skulle sætte sig ind i det, de lovgiver og mener noget om, siger forsker. Han kan selv sætte sig ind i tingene, siger politikere.
Vi ved faktisk godt, hvilke udfordringer de unge står overfor på erhvervsuddannelserne, lyder forsvaret fra politikere efter kritik fra forsker.
Vi ved faktisk godt, hvilke udfordringer de unge står overfor på erhvervsuddannelserne, lyder forsvaret fra politikere efter kritik fra forsker. Tor Birk Trads, Scanpix


Politikerne har ikke sat sig ind i sagerne og ved ikke noget om, de laver lovgivning om. Sådan lyder i kort form kritikken fra Peter Koudahl, docent på Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) i dagens Ugebrevet A4.

Baggrunden for hans kritik er den erhvervsuddannelsesreform, som netop er vedtaget med opbakning fra alle Folketingets partier på nær Enhedslisten.

Reformen indfører blandt andet et karakterkrav på 2 i dansk og matematik for at kunne starte på en erhvervsuddannelse. Peter Koudahl havde ellers sammen med forskerkolleger brugt fire år og 25 millioner på blandt andet at vise, at en tredjedel af dem, som i dag får et svendebrev, ikke ville kunne leve op til karakterkravet.

Det burde politikere lade sig påvirke af i stedet for at have travlt med at signalere ’kvalitetsløft’ over for vælgerne, mener Peter Koudahl.

Grove og letkøbte beskyldninger

Men uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti vil ikke have siddende på sig, at han lovgiver overfladisk.

- Peter Koudahl burde sætte sig lidt mere ind i tingene, inden han som forsker strør om sig med så grove og letkøbte beskyldninger mod politikere over en bred kam, siger han.

Det ville have klædt forskeren, mener Alex Ahrendtsen, hvis han havde henvendt sig med sin viden, for DF-ordføreren gjorde sig forud for reformen alle anstrengelser for at kvalificere sit partis politik på området.

Helhedsløsning havde været bedre

- Jeg har mødt et hav af folk fra erhvervsuddannelserne, fagforeninger og erhvervslivet forud for og under forhandlingerne. Folk, der ved, hvad det handler om. Og besøgt erhvervsskoler for at tale med dem om uddannelsen, siger han.

Alex Ahrendtsen fremlagde faktisk sit eget forslag til en reform, hvor alle ungdomsuddannelser var tænkt ind præcis som Peter Koudahl efterlyser, og det formindsker ikke hans oplevelse af at blive angrebet på et urimeligt grundlag.

- Jeg er faktisk enig med Koudahl om, at man ikke kan reformere det ene uden det andet, siger DF-ordføreren.

Det muliges kunst

Kritikken bider heller ikke på uddannelsesordfører for Liberal Alliance (LA) Merete Riisager. Hun giver forskeren ret i, at systematisk inddragelse af forskning i lovgivning ikke finder sted. Den kritik skal imidlertid rettes mod regerings- og embedsapparatet, mener hun.

Som politiker kendte hun godt Peter Koudahls forskning og resultater, da hun var med til at stemme reformen og karakterkravet hjem.

Kravet var heller ikke hendes og hendes partis kop te, men som forsker bør man have forståelse for, at politikere agerer i en verden, hvor man må ofre noget for at opnå noget andet, mener hun. Specielt som oppositionsparti.

- Vi var enige i dele af reformen, og vi mener, den hælder i den rigtige retning. EUX-delen, som også Peter Koudahl fremhæver som en gevinst, var præcis grunden til, at LA er med i aftalen Det er så ekstremt vigtigt med en åben dør mellem de praktiske ungdomsuddannelser og de teoretiske uddannelser, siger Merete Riisager.

Kattelemme

LA-ordføreren tror heller ikke, at unge udelukkes fra erhvervsuddannelserne på grund af karakterkrav. For samtidig kom der to kattelemme med i reformen, påpeger hun.

- Forskeren overser, at man kan undgå karakterkravet, hvis man har en praktikplads. Vi har hele tiden ment, at praktikplads skulle være den adgangsgivende faktor. Unge kan også vurderes på et andet grundlag, hvis de for eksempel er ordblinde, påpeger hun.

Hele vejen rundt

Alex Arendtsen mener også, at han har været med til at sikre dem, som i første omgang falder for karakterkravet.

- Hvis hverken læreplads eller karaktererne giver adgang, kan man komme til en optagelsesprøve og samtale og blive optaget, hvorefter man kan opkvalificere sig i dansk og matematik ved siden af. De, der afvises, kan tage 10. klasse eller, hvis de går ud af 10. klasse, opkvalificere sig på VUC eller tage på produktionsskoler eller kombineret ungdomsuddannelse. Jeg synes selv, vi har været hele vejen rundt, siger han.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.